Living yolates er en fantastisk givende træningsform, der kombinerer yoga, dans og pilates i ét langt flow.
På den måde bruger og træner vi kroppen på en alsidig måde, hvor vi fra yogaen arbejder med meditationsteknikker, yogastillinger i flow, vejrtrækningsteknikker, afspænding og selvudviklingsøvelser.
I dansen handler det om at sætte kroppen fri, øve sig i at følge sin indre lyst til at danse frit og intuitivt. Stilarter der bliver trukket på er samtidsdans, Dancing yolates og afro. Gennem dansens legende form lærer du at slippe selvkritik, kontrol og frygt og i stedet oparbejder vi en glæde og selvtillid overfor det at bevæge kroppen intuitivt, musisk og frit.
Pilatesøvelserne styrker kernen af kroppen, samler energien indad og gør kroppen vedholdende og stærk.
Kombinationen af yoga, dans og pilates skaber en meget velgørende, glædesfyldt, kærlig og ærlig træningsform, hvor du kan mærke dig selv og blive stærkere, grounded og glad.
Alle uanset erfaring kan være med.