Valgfag

Vilde drikke

Det syder, bobler og sprutter i valgfaget Vilde drikke. Vi brygger kombucha, kvass, rejuvelac, kefir, vild sodavand, most, eddike og måske frugtvin. De vilde brygge har en ubegribeligt lang kulturhistorie. Det menes, at bryggekunsten er over 13.000 år gammel. Vi udforsker den helt vilde mangfoldighed af ursmage, som har været med mennesker siden dengang. Langt de fleste ingredienser sanker vi selv, så vi har oplevelsen helt fra planten til færdig bryg. Vi tager udgangspunkt i naturen omkring højskolen, og de frugter, urter og blade der findes lige der, hvor vi er. Valgfaget er en vekselvirkning mellem undervisning ude og inde, og det er en god idé at medbringe sine gummistøvler.

Grundmetoden til langt de fleste drikke er fermentering. Du kommer på fornavn med de forskellige tamme kulturer som i for eksempel kombucha og kefir og møder vildskaben og kraften i de vilde kulturer. Du vil også komme til at opdyrke din egne kulturer, som følger dig gennem hele højskoleopholdet, og som du selvfølgelig kan tage med hjem og fortsætte med at brygge alle dine nye yndlingsdrikke.

 

Mathias Overgaard Jacobsen

Mathias Overgaard Jacobsen

Underviser i valgfagene myter, sank og vilde drikke. Uddannet Kaospilot og BA i nanoscience fra Aarhus Universitet og arbejder som freelance naturformidler.
Sommerlukket

Kontoret på Testrup Højskole holder sommerlukket i uge 29. I den periode vil der blive besvaret mails en gang dagligt.

Vi har stadig pladser tilbage på efterårsholdet 2026 med start 6. august. Du kan tilmelde dig her:

.