Jeg havde i mange år overvejet at finde måder at arbejde mere intensivt med skrivning eller andre kreative fag, som havde været en meget lille del af min hverdag under studietiden. Højskole havde været en overvejelse både i 2016, da jeg begyndte på universitetet, og i 2019 da jeg afsluttede min bachelor. Da jeg blev færdig med universitetet, var det ligesom en “nu eller aldrig”-følelse, så jeg bestemte mig for at kombinere skrivning og højskole og gøre noget ved det.
Mine lærere var alle unikke individer med noget specielt at byde på. Der var ingen der “bare” var skrivelærere. Al undervisning blev en form for personligt forhold, og den oplevelse gik igen på alle fag fra skriv til keramik til dans.
Testrup Højskole er det eneste forum, jeg har været en del af i mit liv, hvor det har været en almindelig del af kaffepausen at snakke om, hvad kunst er, eller hvordan man oprigtigt har det den dag. Om end det er stort eller småt, så er der på Testrup en åbenhed og en villighed til at snakke om det.
På Testrup er der altid opbakning til at gøre en latterlig idé til en fed oplevelse. Så snart der er nogen, som vil sætte noget igang, er der nogen, der vil bakke op om det. Så der sker altid noget.
Apropos villighed til at bakke op om tåbelige ideer, så havde en af vores lærere fundet en mudderpøl, vi skulle bruge i et fag. Bagefter var der en der foreslog, at vi skulle invitere resten af skolen ned til mudderkamp. Uden at tænke over det havde de fleste af os allerede sagt ja. Dagen efter stod vi en kæmpe flok i undertøj i en mudderpøl i en stor brydekamp, og det er nok en oplevelse, jeg ikke kommer til at få andre steder.
Der er et par forhold, som, jeg håber på, kommer til at holde i mange år. Jeg har fået kærlighed for nye fag, men jeg tror, en ting, jeg vil tage med mig videre, er en validering af mit fag – en følelse af at mine kreative udfoldelser har værdi for andre end mig selv. På Testrup har jeg arbejdet med skrivning og kunst på en måde, der gør, at jeg føler mig som forfatter. Når jeg skriver for sjovs skyld, er det ikke spild af tid, men et arbejde, som har værdi. Den følelse vil jeg holde fast i.
Interview med Mikkel Hingebjerg Hansen, 25 år, elev på skrivelinjen E21
Foto: Line Beck og Lars Koue Mogensen
Hvilke forløb arbejder vi med? Hvilke forfattere læser vi? Hvem skal du undervises af?
Se mere om skrivelinjen herHvilke forløb arbejder vi med? Hvilke forfattere læser vi? Hvem skal du undervises af?
Se mere om skrivelinjen her