Nynne Roberta Pedersen: “Vrede er et sundhedstegn”

Af Ava Unmack og Katrine Ullerup Henriksen

Denne artikel er ikke udtryk for Testrup Højskoles holdning. Artiklen er blevet til som en del af undervisningen i valgfaget Journalistik på Testrup Højskole, hvor højskoleelever prøver kræfter med forskellige journalistiske discipliner. Spørgsmål eller kommentarer rettes til højskolelærer og underviser i Journalistik Sille Kirketerp Berthelsen på sille.kirketerp@testrup.dk.

Det uciviliserede menneske er vredt. Vrede er en uanstændig følelse som ikke hører til i den demokratiske debat. Spørger vi nogensinde os selv hvem der er vrede og hvorfor de er det? Kan vi bruge vreden som et redskab til aktivt til at bekæmpe problemer som kapitalisme, rasicsme, og sexisme? De er de spørgsmål som Nynne Roberta Pedersen er optaget af at svare på.

Nynne Roberta er en bemærkelsesværdig digter, aktivist og medstifter af Bananskolen, en uafhængig kunstskole i København. Bananskolen tilbyder en gratis og alternativ undervisning som et nybrud til de traditionelle og autoriserede kunstakademier rundt omkring i landet. Roberta brænder for at udfordre det etablerede, og hendes arbejde både som digter og aktivist afspejler denne passion.

I 2023 udgav hun digtsamlingen “Vi hopper på åkander,” hvor hendes tekster især kredser om emner som politisk fremmedfjendskhed og kapitalisme. Udover sine digteriske bedrifter er Nynne Roberta en engageret stemme i bevægelsen “Forfattere for et frit Palæstina” og stifter af det litterære tidsskrift “Sorg og Samfund.” For hende er kunsten en platform, hvor hun kan udtrykke og dele sine følelser og holdninger.

Kunsten som Kampplads

For Nynne Roberta er kunsten ikke kun en måde at skabe på, men også et redskab til at kanalisere og formidle vrede. Hun ser vreden som en kraftfuld følelse, der, når den håndteres korrekt, kan drive forandringer. “Det jeg beskæftiger mig med udspringer af alt det, jeg er vred over,” forklarer hun. Vreden er forbundet med en dyb følelse af uretfærdighed, og hun mener, at hvis man ikke er vred over den nuværende tilstand i verden, så har man accepteret for mange uretfærdigheder. “Jeg kan mærke på mig selv når jeg stopper med at være vred, så er jeg blevet for magelig”

Nynne Roberta taler om, hvordan voksne ofte latterliggør de vrede, og hvordan dette nedtoner folks evne til at føle retfærdig harme. Hun mener, at det er nødvendigt at bevare og træne sin vrede, da det er et udtryk for empati og en reaktion på uretfærdighed. Vreden bør dyrkes, ligesom man dyrker omsorg og andre følelser, da den spiller en vigtig rolle i forhold til at konfrontere og udfordre samfundets normer.

Vrede som Etisk Kompas

Nynne Roberta bruger sin vrede som en kilde til inspiration og et etisk kompas. Hun beskriver, hvordan vrede kan opstå fra personlige oplevelser, som da hendes datter blev dybt forarget over at se voksne spise fisk, efter hun selv havde fået et nært forhold til fisk ved en sø. Denne rene vrede, fri for samfundets normalisering, er noget, Nynne Roberta mener, vi skal værdsætte og lære af.

“For eksempel kan jeg godt forstå hvorfor nogle bliver aggressive over at et pimp-udvalg, fordi at pimps sælger kvinder.”

Hun opfordrer til, at man bruger kunsten til at udtrykke denne vrede og påpege uretfærdigheder. I hendes digte formidler hun ofte klare og rå sandheder, som tvinger læseren til at tage stilling. Hun nævner et eksempel fra et af sine digte, hvor hun adresserer døden i pornoindustrien og hvordan denne virkelighed ofte bliver ignoreret eller bagatelliseret. “Forestil dig hvor mange der ligger og spiller pik til decideret død hver nat.”

Vreden i Offentlige Debatter

Roberta har også oplevet, hvordan hendes vrede og holdninger bliver modtaget i offentlige debatter. Hun fortæller om en oplevelse i radioen, hvor hun sammenlignede racisters tilstedeværelse i multikulturelle områder med pædofiles tilstedeværelse i børnehaver. Hun mødte modstand og forsøg på at nedgøre hendes pointe, men hun fastholder, at sådanne sammenligninger er nødvendige for at understrege den underliggende vold og aggression i racistiske handlinger. Udover det pointere Roberta også at nogle gange er det i orden at bekæmpe ild med ild: “derfor skulle vi selvfølgelig, med stor aggressivitet, stoppe dem”, Roberta mener altså at vreden er et redskab vi kan bruge aktivt til at stoppe destruktive og racistiske handlinger.

Hun kritiserer, hvordan samfundet ofte vender dagsordenen på hovedet og gør dem, der reagerer på uretfærdighed, til skurkene. Vreden bliver ofte skammet og set som en uacceptabel følelse, hvilket gør det svært for folk at udtrykke og bearbejde deres harme. “Mistrivsel og  psykisk sygdom er ligesom en sund reaktion på et sygt samfund”

Træning af Vredesmusklen

For Nynne Roberta er det vigtigt at træne sin vredesmuskel og stå fast på sine principper. Hun mener, at vrede ikke blot er en legitim følelse, men en nødvendighed for at kunne håndtere og udfordre samfundets uretfærdigheder. Hendes engagement i politiske og sociale bevægelser, kombineret med hendes kunstneriske udtryk, gør hende til en kraftfuld stemme for forandring.

“Mig og mine venner øver os tit i at stå og råbe hinanden helt vildt højt lige ind i hovedet, så for eksempel til demonstration har vi brede nok skuldre til at tage imod den vrede der fra politiet kommer imod en.”

Nynne Robertas arbejde minder os om vigtigheden af at bevare vores vrede og bruge den som en drivkraft til at skabe en mere retfærdig verden. Hendes dedikation til både kunsten og aktivismen viser, hvordan man kan kombinere kreativitet med kampgejst for at udfordre status quo og inspirere andre til at gøre det samme.