Opskrift

Jordbærsalat

Den danske jordbærsæson er kort, men vidunderlig. Vi hylder jordbærrenes friske og aromatiske smag i denne lækre salat, som er en del af vores sommerlige menu til det nært forestående grundlovsarrangement.

Salat med spidskål, agurk og jordbær

Det skal du bruge, salat

400 g spidskål, vasket og snittet fint

1 agurk, vasket og skåret i tynde stave

1 bakke jordbær, vasket og skåret i halve og kvarte både

1 bundt forårsløg, vasket og skåret i tynde skrå skiver

1 potte rød skovsyre (Oxalis), klippet og skyllet nænsomt

 

Dressing

200 g jordbær, vaskede og stilken fjernet

0,5 dl smagsneutral olie, eks. solsikkeolie

0,25 dl lys sirup

0,25 dl æblecidereddike

1 spsk. grov sennep

0,5 tsk salt

0,5 tsk. groftkværnet peber

 

Sådan skal du gøre

Dressing

Kom alle ingredienser til dressingen op i en food processor eller skål med høje kanter og blend, indtil dressingen er cremet.

Smag til med eddike og sirup alt efter hvor modne dine jordbær er.

Salat

Læg spidskålen på et fad og dryp dressingen over.

Arranger agurk, jordbær og forårsløg ovenpå og læg til sidst den røde kløver på toppen af salaten.

 

Tilmeldingen til sommerkurserne er åben

Vil du bruge din sommer på Testrup Højskole?