Højt på en gren en krage

Spillehold v. Anne-Grethe Severinsen

“Først den ene vej og så den anden vej”, “Der sad to katte på et bord”, “Ritsch ratsch filiongongong”, “Langt ude i skoven”. Gamle børnesange og sanglege er ikke kun for børn. De bærer en lang tradition i sig og er med til at skabe identitet og samhørighed. På dette hold vil vi støve klassikerne af og give dem et nyt, originalt udtryk. Vi skal cykle rundt i tonearter, tempi, taktarter og instrumentering og bruge ørerne til at finde spændende udgaver af de gammelkendte sange.

Anne-Grethe Severinsen er en begejstret mangeårig højskolelærer på Testrup Højskole i musik og sammenspil samt musiker ved siden af. Hun har de seneste år fået øjnene op for harmonikaspil og folkemusikkens trylleri.

Højt på en gren en krage

Spillehold v. Anne-Grethe Severinsen

“Først den ene vej og så den anden vej”, “Der sad to katte på et bord”, “Ritsch ratsch filiongongong”, “Langt ude i skoven”. Gamle børnesange og sanglege er ikke kun for børn. De bærer en lang tradition i sig og er med til at skabe identitet og samhørighed. På dette hold vil vi støve klassikerne af og give dem et nyt, originalt udtryk. Vi skal cykle rundt i tonearter, tempi, taktarter og instrumentering og bruge ørerne til at finde spændende udgaver af de gammelkendte sange.

Anne-Grethe Severinsen er en begejstret mangeårig højskolelærer på Testrup Højskole i musik og sammenspil samt musiker ved siden af. Hun har de seneste år fået øjnene op for harmonikaspil og folkemusikkens trylleri.

At bygge melodier

Spillehold v. Hal Parfitt-Murray

I Vesten har vi en forestilling om den nyskabende og ubesværede komponist som værende i tæt kontakt med guddommen og en strøm af inspiration. Men i virkeligheden er grænserne for, hvad vi som lyttere kan genkende som “melodi” utroligt smalle i forhold til den mangfoldighed af de lyde, menneskeheden er i stand til at frembringe. Melodier består i virkeligheden af nogle ret veldefinerede klodser. Melodier skal bygges, og det byggeri skal vi kigge på.

Hvad er det, som gør, at vi kalder én række af lyde for en “melodi” og en anden for “støj”? Hvad er det, der afgør, hvordan vi oplever en “folkmelodi” som værende forskellig fra en popsang eller en lied af Schubert? Hvorfor er nogle melodier så “gode”? Hvor individuelt eller kulturelt funderet er denne vurdering? Og kan du lære at isolere og bruge byggestene i dine egne melodier?

Hal Parfitt-Murray er violinist, sanger, komponist og ivrig husbygger. Han har undervist i komposition på musikkonservatorier i Skandinavien siden 2009.

At bygge melodier

Spillehold v. Hal Parfitt-Murray

I Vesten har vi en forestilling om den nyskabende og ubesværede komponist som værende i tæt kontakt med guddommen og en strøm af inspiration. Men i virkeligheden er grænserne for, hvad vi som lyttere kan genkende som “melodi” utroligt smalle i forhold til den mangfoldighed af de lyde, menneskeheden er i stand til at frembringe. Melodier består i virkeligheden af nogle ret veldefinerede klodser. Melodier skal bygges, og det byggeri skal vi kigge på.

Hvad er det, som gør, at vi kalder én række af lyde for en “melodi” og en anden for “støj”? Hvad er det, der afgør, hvordan vi oplever en “folkmelodi” som værende forskellig fra en popsang eller en lied af Schubert? Hvorfor er nogle melodier så “gode”? Hvor individuelt eller kulturelt funderet er denne vurdering? Og kan du lære at isolere og bruge byggestene i dine egne melodier?

Hal Parfitt-Murray er violinist, sanger, komponist og ivrig husbygger. Han har undervist i komposition på musikkonservatorier i Skandinavien siden 2009.

Folkemusik fra skoven

Spillehold v. Thorbjørn Krogshede

Når jeg hører folkemusik giver det altid et sug i min mave. Jeg bliver suget både nedad og udad. Nedad mod et dyb, en uendelig fortid, en jord, der har været der siden tidernes morgen og bedanset af et uendeligt antal fødder, nu mine. Og udad mod nogen at dele det med, nogen at danse med. 

Jeg forestiller mig en skov, noget skummelt, noget strøm og nogle instrumenter. Et beat og en melodisk rundgang, der for min skyld kunne køre til evig tid. Jeg forestiller mig en lysning, en kreds af dansende, ekstaserende mod himlen, fyldt op af et gyldent moment.

Hvad foregår der ude i den skov? Jeg tror, Hedningarna ved det, jeg tror Garmarna, Sorten Muld og Myrkur ved det. 

Den viden vil vi spille ind i og måske selv skabe ud fra. Hvem ved, hvad der kan opstå i den dybe skov?

Thorbjørn Krogshede er lærer på Testrup Højskole, hvor han underviser i komposition, sangskrivning, balkan, improvisation med mere.

Folkemusik fra skoven

Spillehold v. Thorbjørn Krogshede

Når jeg hører folkemusik giver det altid et sug i min mave. Jeg bliver suget både nedad og udad. Nedad mod et dyb, en uendelig fortid, en jord, der har været der siden tidernes morgen og bedanset af et uendeligt antal fødder, nu mine. Og udad mod nogen at dele det med, nogen at danse med. 

Jeg forestiller mig en skov, noget skummelt, noget strøm og nogle instrumenter. Et beat og en melodisk rundgang, der for min skyld kunne køre til evig tid. Jeg forestiller mig en lysning, en kreds af dansende, ekstaserende mod himlen, fyldt op af et gyldent moment.

Hvad foregår der ude i den skov? Jeg tror, Hedningarna ved det, jeg tror Garmarna, Sorten Muld og Myrkur ved det. 

Den viden vil vi spille ind i og måske selv skabe ud fra. Hvem ved, hvad der kan opstå i den dybe skov?

Thorbjørn Krogshede er lærer på Testrup Højskole, hvor han underviser i komposition, sangskrivning, balkan, improvisation med mere.

Folkedans, øvede

Dansehold v. Kirstine Nurdug Jensen og Rasmus Brinck

Vi skal nørde pardans og danseteknik i dybden. Vi tager udgangspunkt i forskellige danske og nordiske pardanse for at arbejde med, hvordan vi bruger krop og grounding, hvordan vi gør det så let og afspændt som muligt i par, og hvordan vi udvikler vores musikalitet og timing for at nå nye højder og en dybere bevidsthed i dansen.

Vi skifter mellem at øve kropsteknik alene og pardanseteknik sammen – altid med en tydelig kobling til musikken. Målet er, at alle deltagere går herfra med en masse nye redskaber i værktøjskassen og et solidt grundlag for at fortsætte med at udvikle og udforske sin egen dans efterfølgende.

Alle danser med alle i gruppen og alle danser begge roller – du har ikke en fast partner. Medbring sko med glatte såler (gerne lædersål) og tøj du kan bevæge dig i.

Kirstine Nurdug Jensen er danser og dansepædagog, og har en skarp sans for, hvordan hun med forskellige pædagogiske virkemidler kan få folk til at bemestre dansen og opleve suset i kroppen.

Rasmus Brinck er musiker på violin og nøgleharpe, og er eminent til at understøtte dansegulvet med sit swingende spil.

De har i flere år arbejdet tæt sammen omkring undervisning i dans, og brænder for at videreformidle dansen på en måde, som går i dybden med det kropslige og samtidig har fokus på musikaliteten i dansen.

Folkedans, øvede

Dansehold v. Kirstine Nurdug Jensen og Rasmus Brinck

Vi skal nørde pardans og danseteknik i dybden. Vi tager udgangspunkt i forskellige danske og nordiske pardanse for at arbejde med, hvordan vi bruger krop og grounding, hvordan vi gør det så let og afspændt som muligt i par, og hvordan vi udvikler vores musikalitet og timing for at nå nye højder og en dybere bevidsthed i dansen.

Vi skifter mellem at øve kropsteknik alene og pardanseteknik sammen – altid med en tydelig kobling til musikken. Målet er, at alle deltagere går herfra med en masse nye redskaber i værktøjskassen og et solidt grundlag for at fortsætte med at udvikle og udforske sin egen dans efterfølgende.

Alle danser med alle i gruppen og alle danser begge roller – du har ikke en fast partner. Medbring sko med glatte såler (gerne lædersål) og tøj du kan bevæge dig i.

Kirstine Nurdug Jensen er danser og dansepædagog, og har en skarp sans for, hvordan hun med forskellige pædagogiske virkemidler kan få folk til at bemestre dansen og opleve suset i kroppen.

Rasmus Brinck er musiker på violin og nøgleharpe, og er eminent til at understøtte dansegulvet med sit swingende spil.

De har i flere år arbejdet tæt sammen omkring undervisning i dans, og brænder for at videreformidle dansen på en måde, som går i dybden med det kropslige og samtidig har fokus på musikaliteten i dansen.