27.07.2024-02.08.2024

Augustkursus

Et helt højskoleophold på en enkelt uge.

Augustkurset er det umuliges kunst. En højskole stoppet til bristepunktet – og lidt over. Det er en uges sommerhøjskole efter samme principper som de lange kurser på Testrup Højskole, men hvor vi når lidt mere på lidt mindre tid. Der er linjefag, workshops, morgensamlinger, opvask og fællestimer i skøn forening. Kaffemaskinen brygger på højtryk, og jorden når at vende sig en omgang, inden man finder sin seng for at få de nødvendige timers søvn.

Om formiddagene følger du et af højskolens linjefag, mens du om eftermiddagen deltager i en workshop, der kan spænde over alt fra karate til kunstterapi, fra sjipning til chokoladedesserter, fra lokalradio til sans og dans.

På kurset vægter vi det sociale fællesskab lige så højt som det faglige. Derfor er der også arrangementer i aftentimerne som eksempelvis husgruppetid, hvor man lærer dem, man bor i hus med at kende, kulturcafé, hvor vi spiller, synger og optræder for hinanden, med det vi har lavet, og middag i sandet, hvor hele højskolen tager til Ajstrup strand for at bade, spise, lave bål og synge højskolesange til lyden af strandbandets toner. Dertil kommer alle de spontane, sitrende og skæve indslag, som kursisterne sammen stabler på benene uden for de skemalagte aktiviteter. 

Testrup Højskole arrangerer Augustkurset i samarbejde med bestyrelsen for Testrup Højskoles elevforening, der består af gamle elever fra højskolens lange ophold. Kurset har tradition for at tiltrække mange tidligere elever, men er åbent for alle. Erfaringsmæssigt er aldersspændet på kurset mellem 20-30 år

Hvis du har købt billet til Augustkurset, så er der en billet til Elevmødet inkluderet. Det er en gensynsfest for gamle elever, der har gået på et af Testrup Højskoles lange ophold, hvor der danses folkedans, spilles volleyball og fejres jubilarer. Hvis du er jubilar, er du velkommen til at deltage i jubilarbar, uanset om du har billet til Augustkurset eller ej.

Hvis du har været på Augustkurset, men ikke er gammel elev, er du stadig velkommen til at deltage i weekendens festligheder. Det arrangeres også af Elevforeningens bestyrelse, og foreningen holder også generalforsamling på denne weekend. Læs mere om Elevmødet på www.testrupelev.dk.

OBS. AUGUKU er udsolgt. Ønsker du at komme på venteliste til returnerede billetter, så send en mail til Elevforeningens bestyrelse besty@testrupelev.dk med navn, telefonnummer og eventuelt ønsker til linjefag. Elevforeningens bestyrelse vil ringe dig op, såfremt der bliver plads på kurset. Hvis bestyrelsen ikke kan få fat i dig ved gentagne opkald, kontakter de den næste på ventelisten.

LINJEFAG

Analogt fotomaraton

Det analoge fotografi er den gammeldags måde at fotografere på. Det er et magisk håndværk med klassiske teknikker, hvor æstetikken og den langsomme proces er helt sin egen.

Som en start lærer I på dette kursus at fotografere med et analogt kamera, at fremkalde film og derefter at skabe billeder på papir i mørkekammeret. Udover det kommer vi omkring forskellige fotografiske genrer, og vi skal tale om fotografiets væsen.

Midt på ugen har vi det forrygende fotomaraton, hvor der skal fotograferes 36 billeder på 24 timer ud fra 12 fælles emner, som løbende afsløres. Alle vil derfor have samme udgangspunkt, men forhåbentlig afspejler billederne vidt forskellige tilgange og fortolkninger. Som afslutning vises resultaterne i en samlet udstilling. Man kan selvfølgelig samarbejde undervejs og ingen forudsætninger kræves.

Lærer: Lotte Bækgaard

DANS: WHAT A FEELING

Vi kender alle følelsen af, at ordene ikke rækker mere; så MÅ vi danse – og måske også synge. Sådan er det i hvert tilfælde tit i musicals. Dans er i den grad en udtryksform, der får sin næring og kraft fra følelserne. I denne humoristiske og dramatiske danseworkshop undersøger vi forbindelserne mellem krop og følelser. Vi arbejder i en introspektiv og undersøgende tilgang til vores følelser i kroppen, og undersøger, hvordan vi får adgang til dem som en ressource i vores danseudtryk. Og så skal vi arbejde udadvendt og være fantastiske og kæmpestore i følelserne i musical-jazz-koreografier.

Vi danser en fælles koreografi, og I laver i grupper små egne koreografier inspireret af de mange episke dansescener, der findes i musicals. Timerne bygges op, så alle har det godt med hinanden og rummet, så den naturlige legelyst flyder frit og uden præstationspres. Alle, uanset erfaring, kan være med bare man har lysten til at lege med kropslige udtryk og til at express yourself på Madonna-måden.

Tag tøj på, du kan danse frit i. Hvis du allerede nu overvejer at lave en koreografi fra din yndlingsmusical, så tag gerne noget tøj/sko med, der passer til stykkets æstetik.

Lærer: Johanna Geiger

De kloge hænder

I denne workshop lærer du at lave inventar til din lejlighed, bofællesskab eller hus. Du lærer at måle, tilskære og bruge forskellige værktøjer, og du kommer til at arbejde med træ som byggemateriale. Du får mulighed for at afprøve dine tekniske færdigheder og øge dem under faglig supervision. Derudover får du indblik i en vifte af værktøjstyper og tilegner dig evnen til at bruge dem.

Foruden de praktiske kundskaber får du kendskab til klassiske håndværksteknikker og deres udbredelse. Formålet med forløbet er at styrke din frembringelseslyst, nysgerrighed på håndværk og mod på at bruge hænderne.

Lærer: Torben Riis

·AU·GU·KU·RA·KU·KE·RA·MIK

Fem forrygende formiddage med fut i fantasien, forundringen, frustrationen og fanden·gale·mig; raku·ovnen.

Med udgangspunkt i den japanske rakutradition lege og eksperimenterer vi med keramik. Vi starter traditionelt den første dag med at dekorere, brænde og drikke formiddagskaffe af hver vores teskål.

Hver morgen tager vi gårsdagens produktion ud af den indendørs ovn og glaserer tingene. Derefter sætter vi ting i den udendørs 1000°C varme rakuovn og efter cirka 10 minutter tager vi dem ud og færdiggør dem.

Vi gennemgår forskellige fremstillingsmetoder til både brugsting,  smykke- og skulpturproduktion. Vi ser samtidigt på keramik, som man kan købe i forretninger, og finder ud af, hvordan det er fremstillet. Derudover diskuterer vi udtryk og forskelle i klassisk og moderne keramisk (brugs)kunst.

Medbring lyst til at lege, gode historier, og tøj der kan tåle at blive beskidt.

Lærer: Lars Mogensen

Bæreposeteorien om natur

Vi samler, og vi sanker. Kastanjer, frø, agern, blomster, frugter, svampe, urter, tang, brænde, kogler, grene; listen kunne blive ved. Mennesker er en indsamlende art. Måske afhænger vores overlevelse ikke længere af at samle og sanke, men det ligger dybt i vores natur. Vi læser Bæreposeteorien om fiktion af Ursula K. Le Guin og undersøger forskellige beholdere af naturmaterialer, og laver dem selv. Hvad betyder beholderen og sankepraksissen for vores relation til naturen, og hvad kan vi lære af processen med at udforme forskellige typer af beholdere? Det bliver du klogere på i dette forløb.

Lærer: Mathias Jacobsen

Krigens filosofi

Krig er en fortsættelse af politik med andre midler − Carl von Clausewitz.

Vi lever i en krigstid med et konstant flow af opdateringer fra krigene i Ukraine og Gaza. Opdateringer med dødstal og billeder af krigens rædsler fylder sendefladen, og krigene er så frygtelige, at det virker taktløst at udsætte dem for tænkningens distancerende refleksion. Men hvad nu hvis tænkningen er modgiften til den dehumanisering, som enhver krig fører med sig? Krige udkæmpes ikke altid af de gode mod de onde. De udkæmpes af modstandere med hver deres politiske mål. Hvis vi skal forstå vor tids krige, må vi spørge til, hvilken politik de er en fortsættelse af.

På dette filosofiforløb tænker vi over krigens væsen i selskab med tænkerne Clausewitz, Hannah Arendt, Achille Mbembe, Grégoire Chamayou, Judith Butler og Immanuel Kant. Vi diskuterer blandt andet forholdet mellem krig og teknologi, borgerkrig og revolution, terror og selvforsvar. Og så forsøger vi at skrive freden frem ved at formulere egne bud på de fredsartikler, der skal standse krigen; hvis ikke permanent, så blot for en stund.

Lærer: Jonas Lykke Larsen

Fantastiske filmscener

Nogle ser en teatersal, andre ser en biograf. På dette filmforløb optager vi egne udgaver af kendte filmscener og inviterer til biografpremiere på Fantastiske Filmscener!

Det kan være Titanic eller Terminator genopstår, eller måske kalder Forrest Gump eller Fight Club på et remake? Måske er det Druk eller Den Eneste Ene, der kommer under kærlig behandling?

Vi optager scenerne på vores telefoner, men man er velkommen til at medbringe kamera og computer til redigering. Vi nørder også kamerateknik og filmskuespil. Det hele kulminerer til premieren, hvor den røde løber rulles ud, og mørket sænker sig i Testrup Højskoles nye biograf. For som vi siger på Testrup Højskole: Film skal ses i teatersalen!

Lærer: Kasper Hjort

John Mogensens Allerstørste Hits

Skråler du også “Så Længe Jeg Lever” under bruseren? Er “To Mennesker På En Strand” også første track på din sommerplayliste? Synes du, at floor får et ekstra gear, når “Fut i Fejemøget” rammer? Så har du fundet det helt rigtige hold.

Musikken er jovial, ligetil og sprængfyldt med gode historier. Tag med en tur på bodegaen og skrål med på en perlerække af de allerbedste bangers fra John Mogensens bagkatalog. Alle instrumenter er velkomne, og musikere på alle niveauer kan være med! Vi KAN ikke blive for mange sangere, og et stort hold blæser-bisser ville være kirsebæret på toppen – og så vil glæden ingen ende tage!

Lærer: Emil Nielsen

spirituel jazz

Findes spirituel jazz? Ikke ifølge min hovedrystende musikvidenskabelige lærer på universitetet. Jeg stirrede tilbage på ham med samme hovedrysten og tænkte: så meget spildt liv, og så skiftede jeg til filosofistudiet. Selvfølgelig findes det. The father, the Son and the Holy Ghost. Det er ikke blot en titel på en Coltranekomposition. Det er en ophøjet tilstand af kaos, som har givet genklang siden 1966. Det er irrationelt. Det er rodet. Det er grimt. Og så er det hamrende spirituelt. Hvorfor? Fordi musikerne er frie. De er tændte. De er ikke bange. De rider på en bølge af spirituel skaberkraft. Ingen har nogensinde skabt noget lignende før. Musikken betyder noget for dem og for menneskeheden.

Skal vi så blot spille The father, the Son and the Holy Ghost af Coltrane? Nej, men vi skal være frie, tændte, u-bange og ride på en bølge af spirituel skaberkraft. Som alle ved er jazz ikke en genre, men en rituel seance, der opløser alle klichéer, al angst, al utændthed. Kort sagt en mulighed for at lade tiden komme til sig selv i lige præcis det øjeblik vi bliver ramt af noget fælles et-ellerandet. Fokus i forløbet vil derfor ikke være på musikken, men på hvordan vi har det, når vi bliver opslugt af den.

Lærer: Thorbjørn Krogshede

For meget af en god ting er vidunderligt

Det er paradoksalt, at vi venter på, at nye forfattere skal bryde uskrevne regler, gøre noget, vi ikke kan eller må, og er for meget på nye, sjove og overraskende måder samtidig med, at skriveskolerne gentager sig selv år efter år. Vi hører skolernes gentage gamle, tyndslidte råd, show, don’t tell, bliv i det konkrete, hold metaforerne nede, drop adjektiverne og så videre.

I skriveforløbet For meget er en god ting er vidunderligt glemmer vi alt, hvad vi har lært, og skriver derudad inspireret af litteratur, der gør det samme. For eksempel brasilianske Mário de Andrades Macunaíma, en skør og fabulerende roman om, hvordan Brasilien bliver brasiliansk, Ursula Andkjær Olsen Krisehæfterne, om hvordan Pandora bogstaveligt talt kommer ned på jorden og åbner sin æske, og Kaput af italienske Curio Malaparte. Men også Hanne Viemose, Majse Aymo-Boot, Yahya Hassan, Pasolini og syredigteren fra tresserne Johannes Lund Madsen er inspirationskilder i forløbet. Derudover skal vi tale om hyperprosa og hyperpoesi, genrer, som måske, måske ikke findes, og hvis de ikke gør, så opfinder vi dem.

Lærer: Christian Dorph

Det forjættede vi

Vi hungrer efter meningsfulde fællesskaber, en forbundethed med andre. Den traditionelle kernefamilie er i krise, det er ikke nok, der skal ske noget andet og mere. Men hvad skal mørtlen være? En mission, en ideologi, fælles erindringer, ophav, ritualer, tro eller en fælles fjende? Hvad binder en gruppe sammen, og er dette bindemiddel til at leve med? Hvilke vi’er findes i den gode litteratur? Og kan vi bruge skriften til at fremmane de fællesskaber, som kan inspirere fremtiden (eller advare imod den)?

Kom og drøm om eller gys ved sammenholdet. Vi undersøger litteraturens bud på det kollektive, udforsker det flerstemmige, enheder i det mangeartede og gruppeidentiteter – både på godt og ondt. Det kan være iranske kvinder i et kollektiv på landet, en flok børn efterladt i et hus ved en sump, en gruppe beach boys ritualer i sandet, et kristent fiskersamfund ved Limfjorden, fabriksarbejdere eller en flok af gamle venner, der mødes til middag. Og så fremskriver vi selv arbejdspladser, broderskaber, hekseringe, kollektiver, foreninger, sørgekor, søskendeflokke, familiemiddage, eller hvad der nu dukker op. Måske ender vi selv med at sværge hinanden evigt troskab.

Lærer: Ingrid Nymo

Praktiske oplysninger

Indkvartering

Man indkvarteres som udgangspunkt på værelser med 1-2 andre, og ved billetkøb kan man udfylde, hvis man vil bo, med en man kender. Ellers indkvarteres man som udgangspunkt tilfældigt med andre kursister. Har man særlige behov eller ønsker til roomies, skrives dette ved billetkøb.

Pris

Prisen for augustkurset er 2100kr (elevmøde inkluderet).

Depositum (kr. 500,- af kursusbeløbet) tilfalder skolen ved afbud. Ved afbud senere end én måned før kurset tilfalder hele kursusbeløbet højskolen.

Tilmeld dig her
Book en rundvisning

Er du nysgerrig på Testrup Højskole? Du er velkommen til at kigge forbi og få en rundvisning.