Om Testrup Højskole

Adfærdspolitik på Testrup Højskole

Testrup Højskoles værdier

Adfærdspolitikken er udarbejdet i samarbejde med Testrup Højskoles bestyrelse og Elevforeningen for Testrup Højskole.

Højskolen skal være ramme om et fællesskab, som er båret af tillid, frisind og gensidig opmærksomhed.

Vi lægger vægt på fri tænkning og insisterer på, at der skal være højt til loftet kunstnerisk og intellektuelt og mulighed for at eksperimentere med skæve indfald. Man skal kunne udtrykke sig frit i filosofien, skrivningen og kunsten i undervisningen, såvel som uden for undervisningen. Vi lægger vægt på evnen til at kunne skelne mellem en person og en sag, således at man altid går efter bolden og ikke personen.

Livet kalder på undren, nysgerrighed, selvindsigt og uenighed. Ingen har privilegeret adgang til sandhederne, og det er et led i en dannelsesproces at kunne sætte sig selv og sine holdninger på spil og kunne tåle at blive modsagt. Vi arbejder for, at man altid sætter sig ind i sin modstanders argumenter og ikke eventuelle motiver.

I ethvert menneskeligt samspil er der magtstrukturer, hierarkier og sociale strukturer på spil. Men heldigvis er der også mennesker på spil, og det er først og fremmest et møde mellem mennesker, der tages udgangspunkt i på Testrup Højskole. Vi insisterer på, at mødet mellem mennesker aldrig kan reduceres til et møde mellem strukturer, hierarkier og magtforhold.

 

Adfærdspolitikken skal bidrage til: 

  • At det er rart og trygt at være på Testrup Højskole.
  • At der eksisterer en samværskultur båret af gensidig respekt.
  • At elever, kursister og medarbejdere er indforståede med, at højskolen ikke accepterer racisme, sexisme, voldelig adfærd eller andre former for fysisk eller verbal chikane.
  • At elever, kursister og medarbejdere ved, hvordan de kan agere og søge hjælp, hvis de er vidne til racisme, sexisme, voldelig adfærd eller andre former for fysisk eller verbal chikane og overgreb.
  • At der findes procedurer for iværksættelse af sanktioner, såfremt adfærdspolitikken ikke respekteres.

 

Retningslinjer for elever og medarbejdere

 

1.1 Læs andres signaler og respektér deres grænser
Det gode fællesskab lever af gensidig respekt. Læs andres signaler og respektér deres grænser. Skolen tolererer ikke sexisme, ableisme, racisme eller andre former for chikane eller mobning, hverken fysisk eller verbalt. Respektér medelever eller kollegaer, der siger fra over for dine eller andres handlinger eller udtalelser.

En intim/seksuel relation mellem medarbejdere og elever er ikke tilladt.

 

1.2 Hvis du oplever racisme, sexchikane, mobning eller voldelig adfærd
Hvis du udsættes for adfærd, du ikke ønsker, herunder uønskede fysiske tilnærmelser eller pression af den ene eller anden art, skal du, om muligt, straks sige fra. Det at sige fra kan have betydning. I mange sager om fx sexchikane eller mobning påstår chikanøren, at denne opfattede situationen på en måde, hvor der ikke forelå chikane, men derimod en accept hos begge parter om den udviste adfærd. Derfor er det vigtigt at sige fra.

Hvis du synes, at du er i overskud til at tage en samtale med den, du føler dig forulempet af, kan en sådan samtale nogle gange stoppe den uønskede adfærd – særligt, hvis modparten har en anden opfattelse af situationen. Du har ikke pligt til at tage initiativ til en sådan samtale.

Hvis chikanen eller mobningen fortsætter, efter at du har sagt fra over for den uønskede adfærd, eller hvis det af en eller anden grund har været umuligt at sige fra, bør du hurtigst muligt kontakte skolens ledelse (forstander eller viceforstander), en øvrig medarbejder eller en repræsentant fra trivselsudvalget. Du kan også vælge at søge hjælp og støtte hos en medelev.

Hvis du som medarbejder oplever overgreb eller krænkelser fra en anden medarbejder, elev eller kursist, kan du meddele det til skolens ledelse, der tager sagen op. Det kan du altid uagtet, om du har haft mulighed for at sige fra eller ej i den pågældende situation.

Hvis du som medarbejder oplever overgreb, krænkelser eller anden form for chikane fra ledelsen og ikke synes, at du kan sige fra, kan du meddele sagen til skolens bestyrelsesformand.

 

1.3 Elev eller kollega
Hvis du som elev eller kollega er vidne til, at en anden elev eller medarbejder udsættes for racisme, sexchikane, mobning eller voldelig adfærd, skal du ikke forsøge at undgå situationen, men, om muligt, konfrontere den, der chikanerer. Samtidig skal du forsøge at støtte den, det går ud over. Din opbakning kan være væsentlig og afgørende for, at den uønskede adfærd bringes til ophør hurtigst muligt.

Du kan eventuelt tage en samtale med den formodede chikanerende eller mobbende part med henblik på at få afklaret sagen og/eller bragt denne adfærd til ophør. En sådan samtale skal dog alene tages, hvis den forulempede part, det vil sige den person, som er blevet chikaneret, ønsker dette. Hvis du oplever, at den uønskede adfærd fortsætter, kan du hjælpe til med, at sagen bliver meldt til skolens ledelse eller en lærer på skolen. Det er vigtigt, at du i den forbindelse sikrer dig, at den forulempede person er indforstået med, at du bringer sagen videre.

 

1.4 Bestyrelsesmedlemmer i skolens elevforening
Hvis medlemmer i skolens elevforenings bestyrelse er vidne til chikane, mobning eller voldelig adfærd i skolens regi skal de orientere skolens ledelse herom og så vidt muligt bidrage til at bringe den uønskede adfærd til ophør. Det gælder særligt i fora, hvor elevforeningen er ansvarlig for afviklingen af en aktivitet. Elevforeningens bestyrelse står til rådighed for løbende dialog om emnet.


1.5 Skolens ledelse

Som forstander, viceforstander eller bestyrelsesformand skal du altid tage det alvorligt, hvis en elev eller medarbejder indbringer en sag om racisme, sexchikane, mobning, vold eller voldelig adfærd, ligegyldigt hvem den påståede chikanør, mobber eller voldsudøver er. Du skal altid iværksætte en procedure, der kan afklare sagen og/eller bringe den uønskede adfærd til ophør.

 

2. Procedurer (behandling af sag om racisme, sexchikane, mobning og voldelig adfærd)
Hvis en elev eller medarbejder har været udsat for eller været vidne til racisme, sexchikane, mobning eller voldelig adfærd på skolen eller udøvet af personer med tilknytning til skolen, bør vedkommende som udgangspunkt meddele dette til skolens ledelse, alternativt til skolens bestyrelsesformand (se dog ovenstående beskrivelser af mulige handlemåder).

Proceduren vil herefter være, at forstander og viceforstander som ledelsesansvarlige sammen med to medarbejderrepræsentanter (fra trivselsudvalget) tager en samtale med anmelderen og den påståede chikanerende (samlet eller hver især) for at udrede sagens forløb. Dette skal ske hurtigst muligt efter sagen er kommet til ledelsens kendskab. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med flere samtaler. Der udarbejdes et notat angående sagen, hvor forklaringerne fra de implicerede skrives ned.

 

3. Sanktioner
Hvis anmeldelsen findes berettiget, skal skolens ledelse tage stilling til, hvilke sanktioner der eventuelt skal iværksætter over for den chikanerende. Grove tilfælde af racisme, sexchikane, mobning eller voldelig adfærd medfører permanent bortvisning fra skolen, mens der i andre tilfælde kan blive tale om en advarsel eller periodisk bortvisning.

 

Adfærdspolitikken indgår supplerende i forhold til følgende:

  • Skolens værdigrundlag, hvor det betones, at højskolen skal være rammen om et fællesskab mellem mennesker, båret af tillid, frisind, gensidig opmærksomhed og sans for de små tings store betydning.
  • Retningslinjer for samvær på Testrup Højskole. Læs dem her>
  • Et medarbejderdrevet trivselsudvalg, der står til rådighed for elever, der har brug for hjælp i forhold til krænkelser, psykisk sygdom, ensomhed og øvrige trivselsrelaterede spørgsmål.
  • Et elevdrevet højskoleudvalg, der, i samarbejde med forstanderen, løbende forholder sig til årgangens trivsel, herunder spørgsmål om festkultur, fordybelsesmuligheder og alkoholvaner.
  • En indledende fællestime om fest, flirt og samtykke i de første dage inden alkoholforbuddet ophæves.
  • Et ugentligt husgruppemøde, hvor trivslen på holdet, i husgruppen, og på elevværelserne drøftes.
  • Et ugentligt fællesmøde, hvor fælles trivselsspørgsmål kan adresseres i plenum.
  • Et ugentligt medarbejdermøde, hvor holdets faglige og sociale energi drøftes, med henblik på løbende indsatser overfor individuelle eller kollektive problemer på årgangen.
  • En obligatorisk midtvejssamtale, hvor hver enkelt elev i midten af sit højskoleophold tilbydes en individuel trivselssamtale med sin husgruppelærer eller en faglærer.
  • En eller flere fællestimer på hvert lange kursus, ofte med oplægsholdere udefra, der tematiserer emner vedrørende ligestilling, racisme og sexisme.
  • Faget Køn, krop og kultur, der henvender sig specifikt til elever, der ønsker en yderligere faglig fordybelse og diskussion af spørgsmål om køn, krop og kultur i samtiden.
  • En mundtlig elev-evaluering, hvor eleverne i slutningen af deres højskoleophold evaluerer deres tid på skolen med både faglærere og husgruppelærere.
  • En skriftlig elev-evaluering i slutningen af skolens lange kurser, som giver eleverne mulighed for anonymt at evaluere deres højskoleophold, herunder trivsel.
  • To-årlige medarbejderevalueringer af højskolevirksomheden, med fokus på løbende faglige, sociale og adfærdsmæssige forbedringsmuligheder af elevernes højskoleoplevelse.
  • En evaluering af Testrup Højskoles værdigrundlag hvert andet år, med særlig henblik på, at højskolevirksomheden lever op til Testrup Højskoles værdigrundlag, herunder understregningen af den gensidige opmærksomhed, muligheden for udvikling af livsmuligheder og et hjemligt højskolemiljø.
  • At medarbejderne deltager i kurser og efteruddannelsesmuligheder i forhold til trivsel, overgreb og psykiske belastninger i et moderne ungdomsliv.
  • At man bruger sin sunde fornuft og dømmekraft som elev og medarbejder på Testrup Højskole.

 

4. Løbende monitorering og evaluering
Testrup Højskole genbesøger med jævne mellemrum skolens samlede initiativer på adfærdsområdet.

 

 

Ugekursus på Testrup Højskole

Kom på en uges højskole og fordyb dig i filosofi, folkemusik og skrivning.