Artikel

Moritz Schramm: “Selv sympatiske mennesker er i stand til at begå forfærdelige forbrydelser”

Af Siri Agnete Bennekou

Denne artikel er ikke udtryk for Testrup Højskoles holdning. Artiklen er blevet til som en del af undervisningen i valgfaget Journalistik på Testrup Højskole, hvor højskoleelever prøver kræfter med forskellige journalistiske discipliner. Spørgsmål eller kommentarer rettes til højskolelærer og underviser i Journalistik Sille Kirketerp Berthelsen på sille.kirketerp@testrup.dk.

Ugens gæst på Testrup Højskole har mange historier at fortælle. Om den tunge nazitid. Om hvordan højrefløjspartiet AfD buldrer fremad. Om hvordan det er at være barnebarn af topnazisten Albert Speer. Siri Agnete Bennekou har interviewet Moritz Schramm.

Det famøse koncept Ugens gæst på Testrup Højskole har allerede budt på lidt fra hele paletten. Alt fra en speedsnakkende Clement Kjersgaard, der lærte os om tidens kriser og deres (måske) mulige løsninger, til en elektronisk koncert over værket Flora Danica – og ikke mindst masser af kage til sukkersultne elever. Denne uges gæst læner sig måske mest over i den første kategori, for Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet og forfatter til bogen Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede (2021, Gads Forlag), kan også fortælle om kriser. Lige fra den tunge nazitid frem til i dag, hvor højrefløjspartiet AfD buldrer fremad. Men Schramm har også mange andre historier at fortælle, f.eks. om sin bedstefar, topnazisten Albert Speer.

Derfor har jeg taget kontakt til ham for at blive klogere på hans arbejde.

Tværfaglighed og tysk historie

Du har undervist i en masse forskellige emner, både litteratur, kultur osv. Hvad mener du, at din tværfaglighed giver dig i dit arbejde? For eksempel når det kommer til at forstå Tysklands historie?

“Jeg tror generelt at det er godt at være lidt bredt i sin tilgang, mange gange kan de forskellige udtryksformer – litteratur, kultur, film mv. – hjælpe med at forstå de mere generelle udviklinger og problemstillinger, jeg gerne vil undersøge og arbejde med. Min erfaring er at de forskellige kunstneriske produkter ofte afspejler mere generelle problemstillinger, som man på denne måde kan forstå og nuancere. Samtidig har jeg, ved siden min uddannelse i tyske studier, en baggrund i statskundskab, dvs. jeg er meget vant til at forbinde kultur, politik og samfund i mit arbejde. Og jeg fornemmer at mange studerende er glade for denne tværfaglige tilgang”

Du er velbevandret inden for tysk historie og har også skrevet en bog om emnet. Hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

“Bogen ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede”, som du henviser til, skrev jeg op til det seneste tyske valg til Forbundsdagen. Jeg havde længe været irriteret over at vi i Danmark har mange misforståelser over Tyskland, og desuden ofte læser de tyske udviklinger ud fra ”danske briller”, dvs. at mange, også journalister og politikere, implicit regner med at Danmark og Tyskland ligner hinanden, og at de tyske udviklinger kan forstås ved at sammenligne dem med de danske. Og det synes jeg ikke er rigtigt. Tyskland har været igennem andre udviklinger, og det tyske samfund og politik er på mange områder meget forskelligt fra Danmark.

Hvad mener du er noget af det vigtigste, som vi i dag kan lære af tysk historie?

“Den tyske historie har i mange henseender været ret mørk og tung, ikke kun med blik på Nazitiden. Jeg tror at vi i dag kan se tilbage og lære rigtigt meget af den tyske udvikling: både at forstå hvad der gik galt i historien, og hvor svært det var at forholde sig til de mørke kapitler efterfølgende. For mig handler det rigtigt meget om at vi gennem den tyske historie forstå hvor galt tingene kan gå, og at vi alle – også danskere og alle andre – har et fælles ansvar for at den slags sager ikke gentager sig.”

Hvad mener du er de mest aktuelle problemstillinger, som dagens Tyskland står over for?

“Ren politisk er den voksende ekstreme højrefløj – partiet Alternative für Deutschland – tydeligvis den største udfordring. Men der er også andre, mere strukturelle udfordringer: den voksende ulighed, manglende boliger i byerne, digitaliseringen, dårlig infrastruktur osv., dvs. Tyskland har virkelig brug for at komme videre på mange områder…”

Antiautoritær opdragelse og Albert Speer

Før jeg tog kontakt til Schramm, læste jeg mig frem til, at han voksede op i et relativt frisindet kollektiv i Vestberlin. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan hans opvækst har påvirket ham, og hvad han har taget med sig fra Berlin til Danmark.

“Det var nok mere et bofællesskab end et rigtigt kollektivt: hver familie havde sin egen lejlighed, men alle dørene i huset stod åbent, og vi spiste hver dag sammen til frokost mv. Jeg synes det var en rigtig dejlig opvækst, med en masse nærhed og rigtig meget frihed. Jeg var virkelig glad for det. Samtidig har den ret frie opdragelse (ofte omtalt som ”antiautoritær opdragelse”) naturligvis påvirket mig rigtigt meget. Jeg plejer altid at modsige alle, især mine chefer, som de ofte bliver ret irriterede over. Det gør livet lidt besværligt nogle gange, men det er sådan set det, jeg kom fra… Samtidig var denne ”antiautoritære opdragelse” ikke et opgør med alle værdier: det var snarere meget værdibaseret: humanistiske grundværdier, såsom respekt for hinanden og andre mennesker, var rigtigt vigtigt i min barndom, og præger mig vist fortsat ret meget.”

Derudover er der naturligvis historien om Schramms bedstefar, den berygtede Albert Speer, der var topnazist og Hitlers personlige ven.

“Jeg har jo sådan set altid vidst det, der var ikke et bestemt tidspunkt, hvor det gik op for mig,” fortæller Schramm. “Det var snarere den normalitet, jeg voksede op med, og hvis betydning jeg naturligvis forstod mere og mere, jo ældre jeg blev. For mig betyder denne familiebaggrund især at jeg, fordi jeg kendt rham, kan se at selv sympatiske mennesker er i stand til at begå forfærdelige forbrydelser. Det gør verden ret utrygt jeg stoler ikke på nogen, blot fordi de er søde og sympatiske. Samtidig efterlader det mig med det store spørgsmål, hvordan det kan være muligt, at vi mennesker er i stand til at begå den slags forbrydelser? Hvad er det for mekanismer, der går forud? Hvordan kan vi forklare det? Og hvordan kan vi forhindre tilsvarende udviklinger?”

Det er svært at interviewe en lektor, der har undervist i litteratur, uden at bede om at få en lille anbefaling med. Derfor har jeg spurgt Schramm, om han kan anbefale en bog, som vi kan tage med os.

“Hm, den er lidt svær. Der er rigtigt mange gode og interessante bøger, det er også lidt spørgsmål om, hvad det præcis er, I interesserer jer for. Jeg har lige undervist i en tysk roman (som også er oversat til dansk) af Olga Grjasnowa: Russeren er en, der elsker birketræer, hedder den vist på dansk. Den er meget fin, siden den på sin vis diskuterer, hvordan vores baggrund påvirker os, men samtidig ikke begrænser os – sådan som jeg læser bogen.”

Ledige pladser

Kunne du tænke dig at starte på Testrup Højskole? Vi har ledige pladser på efterårsholdet. Vælg mellem teater, filosofi, kunst, musik og skriv.

Du kan starte 8. august eller 12. september.