En fremmed er en ven, du ikke har mødt
Af Frederik Tuborg Jensen
Denne artikel er ikke udtryk for Testrup Højskoles holdning. Artiklen er blevet til som en del af undervisningen i valgfaget Journalistik på Testrup Højskole, hvor højskoleelever prøver kræfter med forskellige journalistiske discipliner. Spørgsmål eller kommentarer rettes til højskolelærer og underviser i Journalistik Sille Kirketerp Berthelsen på sille.kirketerp@testrup.dk.
Efter de første måneder er ovre på Testrup Højskole, ser man hurtigt et mønster i, hvem, der går sammen med hvem. Det er trygt og fantastisk, men begrænser det fællesskabet?
Op til Berlin-turen så man på Testrup Højskole flere og flere af de samme mennesker gå rundt med de samme mennesker og nyde deres højskoleophold. Jam-udvalget kommer til aftensmad direkte fra Musikhuset, pigerne fra Folkehjem kommer gående mod spisesalen arm-i-arm og den rollespils-obsessed vennegruppe indtager pr. vane deres stambord lige inden klokken ringer.
Hvis man kigger rundt på skolen, ser man hurtigt, at der er kommet flere og flere fastlåste grupper. Det er naturligt, at folk efter et par måneder finder ud af, hvem de trives bedst sammen med, hvem de griner med og hvis skuldre de kan græde på. Det er der både fordele og ulemper ved. Men har studieturen til Berlin med dens mange blandede ture ændret lidt ved status quo? Jeg har talt med tre højskoleelever om det.
“Det var blevet meget opdelt, som en naturlig udvikling i sådan et stort fællesskab som vi befinder os i. Jeg synes ikke, at det var sådan, at man ikke kunne snakke med dem man sidder ved bord ved, hvis man ikke kunne sidde sammen med sine bedste venner. Men helt klart et voldsomt grupperet fællesskab,” fortæller kunstelev Sarah Valkonen Akrim.
“Det (red. grupper) er ikke nødvendigvis en negativ ting,” uddyber teaterelev Amaryllis April Maltha August. “Det er også fordi, at man hurtigt finder nogen, man er trygge ved, og ved, at dem kan man altid regne med, og dem kan man sætte sig ved bordet og spise frokost med.”
Sarah har også et godt bud på, hvorfor vi ikke længere blander os så meget med hinanden: “Nu har folk fundet deres grupper og så arrangerer de ting internt. Selvfølgelig kommer der de store meddelelser med film, men der er mange niche, undergrunds-agtige ting, der sker, hvor man måske føler, man presser sig på.”
De nævner alle tre et par ting, der har rystet eleverne tættere sammen: Berlin-turen, hvor man blev blandet på kryds og tværs med turene, Påske-weekenden og weekenden efter Berlin, hvor der er så kraftigt et mandefald, at man klumper sig sammen og hygger sig med de få skønne mennesker, der er tilbage, og bæredygtighedsdagene, hvor hele skolen var sammen med hinanden.
Opløst hverdag
Den røde tråd for, hvornår alle tre havde snakket med nogen nye var, at hverdagen var opløst, og at man ikke er “fanget” i valg -og linjefag, men at man alligevel havde noget at samle sig om som fællesaktiviteter og ekskursioner. Perfekt opsummeret af Amaryllis om turen til det naturhistoriske museum i Berlin: “Wow, så kan vi alle sammen snakke om dinosaurerne!”
Jeg spurgte alle tre ind til, hvad der kunne bidrage til en større social åbenhed på højskolen.
Amaryllis nævner solen: “Vi er lidt som dyr, der er blevet brændt ud af vores huse. Det hjælper virkelig, også bare på humøret, man har meget mere overskud til at snakke med andre mennesker, når solen skinner.”
Musikelev Michael Nedergaard stemmer for mange flere fælles events, og Sarah mener, at vi skal begynde at invitere hinanden på kryds og tværs: “Man kan jo sagtens annoncere noget, uden en forventning om, at der kommer nogen, men hvis der nu sidder nogen derude, der ikke har nogen at være sammen med den aften, så kan de komme. Jeg har været i den situation, hvor jeg ikke har haft nogen at være sammen med en aften, og så tror jeg da, der er mange ting jeg ville være kommet til, som f.eks. da vi lavede teaterlege i weekenden.”
Det virker på alle tre, som om det at blive blandet i Berlin, og det at folk kommer ud fra deres huler, når solen skinner, har været med til at åbne op for det sociale fællesskab på Testrup. Alle er mere tilgængelige, fyldt op af varme og klar på livet, hvilket Festrup Testival var et tydeligt eksempel på. Med foråret kommer fornyelse, og selvom man måske har fundet en gruppe eller to af mennesker, man værdsætter, så prøv at smil til en ny i dag, sig hej og sæt dig ved deres bord. Du ved aldrig, hvad der kan ske.
