Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vegetariske og veganske pålægstyper til den kolde frokost, så alle oplever en god variation i de typer pålæg, vi serverer. Denne tofusalat har både bid, sprødhed og en cremet konsistens, som binder de forskellige komponenter sammen.
Dræn kapers og dup dem tørre.
Skær tofuen ud i tern på 1 cm x 1 cm.
Kom olie på en pande og steg tofuternene, indtil de er gyldne. Krydr med salt og peber og lad dem køle let af.
Bland alt, bortset fra kapers, godt sammen og kom salaten op i en skål.
Varm olie op i en gryde med høje kanter. Når olien syder omkring bunden af en tændstik, sænkes kapers forsigtigt ned i gryden ved hjælp af en hulske. Tag dem op, når de har foldet sig ud som små, fine blomster, og læg dem på fedtsugende papir i fem minutter, indtil de drysses ovenpå salaten.
Tip: Du kan eksperimentere med at udskifte krydderurterne for at variere smagen eller for at bruge de urter, der måske gror i vindueskarmen eller ude i køkkenhaven.