Semlor - opskrift på svenske fastelavnsboller
Opskrift

Semlor

Semlor – den svenske variant af fastelavnsbollen

Semlor er den svenske variant af fastelavnsbollen, som vi for alvor er ved at få øjnene op for i Danmark. Køkkenet har netop testbagt deres første veganske semlor og er begejstrede! Du kan tage udgangspunkt i denne opskrift, uanset om du bruger plante- eller komælksprodukter.
10-12 stk.

 

DET SKAL DU BRUGE, DEJ

400 g hvedemel

1,5 dl plante- eller komælk

125 g vegansk eller klassisk smør 

70 g plante- eller komælksbaseret yoghurt

30 g sukker

20 g gær

1 spsk. kardemomme 

1 tsk. vaniljesukker

0,5 citron, kun den fintrevne skal

0,5 tsk. Salt

Lidt ekstra mælk til pensling 

Lidt ekstra flormelis til pynt

Evt. 1 tsk. frysetørrede hindbær til toppen 

 

DET SKAL DU BRUGE, FYLD

2,5-3,0 dl piskbar plantefløde eller piskefløde  

2 spsk. valgfri marmelade, gerne hindbær

1 spsk. flormelis

 

SÅDAN SKAL DU GØRE, DEJ

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk. Hæld den lune væske over i en røreskål. 
  • Tilsæt gær og rør rundt, til gæren er opløst.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser – dog skal du starte med den halve mængde hvedemel. Rør alt godt sammen til en tynd dej. 
  • Tilsæt gradvist den sidste mængde hvedemel og fortsæt med at ælte, til du har en smidig, let klistret dej. 
  • Lad dejen hæve overdækket til dobbelt størrelse. Det tager ca. 2 timer.  
  • Beklæd to bageplader med bagepapir.
  • Ælt dejen igennem og del den i 10-12 stykker, som hver formes til fine boller, der lægges på bagepladerne med god afstand til hinanden, så de ikke støder sammen under hævningen. 
  • Lad bollerne hæve i cirka 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 170 grader, varmluft.
  • Pensl bollerne med den valgte mælk og sæt de to plader boller i ovnen. Bag bollerne i 16-20 minutter.
  • Køl bollerne af på en bagerist og klargør fyldet, imens de køler af.

SÅDAN SKAL DU GØRE, FYLD

  • Pisk fløden til flødeskum og vend syltetøj og flormelis forsigtigt i.

SAMLING AF SEMLOR

  • Skær toppen af hver bolle med en brødkniv og læg den til side. Fjern lidt af bollens midte, så der er plads til flødeskummet. 
  • Kom fyldet i bollerne, enten ved at bruge en sprøjtepose med stjernetylle, eller blot en spiseske. Fyld så meget i hver bolle, at det kan nå op over kanten, se foto. 
  • Læg forsigtigt toppene på bollerne og drys med flormelis og frysetørret hindbær 
Senstart i marts 2025

Vil du på Testrup Højskole i foråret 2025? Senstart 2. marts 2025