Artikel

Pornooplæsning: Nogle gange må sex også bare være sjovt

Af Siri Agnete Bennekou

Denne artikel er ikke udtryk for Testrup Højskoles holdning. Artiklen er blevet til som en del af undervisningen i valgfaget Journalistik på Testrup Højskole, hvor højskoleelever prøver kræfter med forskellige journalistiske discipliner. Spørgsmål eller kommentarer rettes til højskolelærer og underviser i Journalistik Sille Kirketerp Berthelsen på sille.kirketerp@testrup.dk.

Oscar Tang og Penelope Sales står for en vaskeægte pornooplæsning til Festrup Testival. Siri Agnete Bennekou har interviewet Oscar. For er pornoen egentlig bare for sjov? Og hvilke konsekvenser har det egentlig at sætte spot på porno på Testrup?

Tarotkort i tipi, amfiteater og filosofimonopol. Alt sammen aktiviteter man kan deltage i på Festrup Testival. Der er næsten lige så meget forskelligt at lave, som der er elever på højskolen. Alligevel er der et programpunkt, der skiller sig ud. Lørdag den 11. maj står Oscar Tang og Penelope Sales nemlig for en vaskeægte pornooplæsning.

Porno virker umiddelbart som et tema, der kan gå i mange retninger. Skal vi høre en sensuel og romantisk fortælling eller handler det måske om forskellige kinks? Det har jeg spurgt Oscar Tang om, og jeg sad klar med en række spørgsmål om tabu, pornoskam og urealistiske forventninger til sex. Men måske behøver porno ikke altid enten give et forskruet billede af sex eller bryde tabuer og transcendere grænser. Måske må porno og sex gerne bare være… sjovt?

Porno som humoristisk indslag

Man kan godt spørge sig selv, hvad lytterne til testivalen skal have ud af en pornooplæsning. Måske skal vi lære noget nyt om sex? Skal vi konfronteres med sider af os selv og lyster, som vi slet ikke var klar over fandtes?

Til det har Oscar et helt andet svar. For til han og Penelope Sales pornooplæsning handler det nemlig meget mere om at hygge sig og have gode øjeblikke til festivalen:

“Jeg tror, at lytterne får en god tid. Jeg tror ikke nødvendigvis, at pornooplæsningen er et specielt fagligt input til festivalen, men mere et tidspunkt, hvor man kan have det virkelig sjovt med sine venner og sidde ned og grine.”

Tal fra den store nationale undersøgelse Projekt SEXUS viser da også, at mange danskere ser porno, netop fordi de er nysgerrige på sex. 70% af de deltagere, der oplyser at have set porno inden for det seneste år, var enige i udsagnet “Jeg ser porno, fordi jeg er seksuelt nysgerrig”. Så måske passer det meget godt med pornooplæsningen til testivalen, hvor det netop er sjov og den gode tid, der er i fokus.

Derudover er der heller ikke tale om en oplæsning, hvor deltagerne blot skal sidde og lytte. Pornooplæsningen bliver i stedet en drinkalong med et regelsæt. På den måde er alle med til at skabe et spil frem for en passiv lytteoplevelse. Oscar vil også gerne løfte sløret for den erotiske novelle, vi skal høre, og her bliver det også tydeligt, at pornoen ikke behøver at tage sig selv alt for seriøst:

“Den er skrevet sådan, at man godt kan mærke, at når han er ved at nå klimaks i historien, så kommer der flere og flere stavefejl. Fordi han måske selv er ved at nå klimaks, kan jeg næsten antage.”

Men er det virkelig ren sjov alt sammen? Skal vi bare grine af det hele? Jeg vil gerne høre mere om, hvad meningen med pornoen er:

“I det her format er porno jo brugt til det sjove, altså som humoristisk koncept. Hvilket man måske godt kan synes er lidt problematisk.”

Oscar går videre til at fortælle om sin B16, det skriveprojekt, som alle skriveeleverne på Testrup lavet. Her skrev Oscar et manuskript til en pornofilm, som bl.a. indeholdt øreringe, kirsebær og ung kærlighed:

“Der ser jeg det meget mere som en form for kunst. Og når jeg selv har set porno, har jeg aldrig set sådan virkelig sådan banal porno, hvor det bare er penetration og noget kinky på pornhub. Så har jeg set det, fordi det er spændende som kunstform eller spændende med nogle følelser i en film.”

Min fornemmelse er, at der var stor efterspørgsel på Oscars B16, men det er måske ikke kun sjovt og uden konsekvenser at være ham, der skrev en pornofilm i bogform. For selvom Oscar har været med til at bringe noget porno frem i lyset, mener han også, at det har sat ham i en særlig bås. Også på Testrup Højskole, hvor det ellers virker til, at meget handler om sex:

“Det føler jeg er en del af mit image, ja, porno. Hvilket er okay. Jeg har det fint nok med det. Men det er jo heller ikke det fedeste at være. Sådan alt handler om sex i mit hoved, lyder det som om. Men Testrup som højskole… måske er det også fordi, vi er unge og lidt liderlige, men alle snakker meget om sex, og det virker til, at der er mange, der har meget sex på højskolen.”

Så på trods af, at sex fylder meget på skolen, kan det godt have sin pris at stille sig op og sætte spot på porno. Og dog. For som Oscar siger, skal det heller ikke blive for seriøst:

“Det er virkelig bare for sjov. Jeg håber virkelig, at det bliver, ja, one of the highlights på festivalen.”

Tilmeldingen til sommerkurserne er åben

Vil du bruge din sommer på Testrup Højskole?