Optagelsespolitik

En mangfoldig elevgruppe

På Testrup Højskole vil vi gerne sikre en bred og mangfoldig elevgruppe. Vi mener, det skaber det bedste grundlag for den gode højskoleoplevelse. Sammen inspireres, forundres og udvikles vi af hinandens forskellige væremåder og idéer.

Som på mange af landets andre højskoler oplever vi, at kvinderne er hurtigere til at tilmelde sig et højskoleophold. For os er det vigtigt, at alle køn har mulighed for et højskoleophold på Testrup Højskole. I vores optag af elever henholder vi os derfor til Kulturministeriets henstilling om, at højskolerne må arbejde med en kønsmæssig prioritering i optaget af elever med det formål at skabe en mere ligelig fordeling mellem kønnene.

Helt konkret betyder det, at der kan være venteliste for et køn, hvis dette er i overvægt, da vi tilstræber en ligelig og alsidig fordelingsbalance mellem kønnene.

Tilmelding

Vil du sikre dig et højskoleophold på Testrup Højskole til efteråret? Eller en plads på et af vores sommerkurser? Så kan du tilmelde dig her.