Er du træt af mælebøtterne i græsplænen? Brug dem til at lave mælkebøttesirup med citronverbena. Siruppen kan bruges både i det salte og søde køkken For eksempel på pandekager eller vafler, som topping på yoghurten eller i en dressing.
DET SKAL DU BRUGE
50 stk. mælkebøtte
1 stk. usprøjtet lime
2 spsk. citronverbena
1 l Vand
900 g sukker
SÅDAN SKAL DU GØRE
Pluk mælkebøtterne mens de er helt udsprunget, pluk dem på steder hvor du ved de ikke har været udsat for forurening. Du skal kun bruge de gule blade fra blomsterkronen. De grønne blade er ret bitre og vil spolere smagen i sidste ende.
Kom mælkebøtte, citronverbena, lime skal og saft i en gryde og lad det koge i 30 minutter.
Sigt væsken over i en anden gryde og tilsæt sukker. Kog siruppen ind til den ønskede konsistens ved middelvarme. Det tager ca 1 times tid.
Hæld siruppen på flasker og nyd den.