31.07.–06.08.2027

Augustkursus

En uges sommerhøjskole efter samme principper som Testrup Højskoles lange kurser

En uge med alt det bedste fra et langt højskoleophold

Augustkurset er en uges sommerhøjskole efter samme princip som Testrup Højskoles lange højskoleophold. Der er linjefag, workshops, morgensamlinger, opvask og fællestimer i skøn forening.

Om formiddagen følger du et linjefag, mens du om eftermiddagen deltager i en workshop, der rummer både seriøse og skæve vinkler ud fra devisen om, at der er leg i alvoren og alvor i legen.

På kurset vægter vi fællesskabet lige så højt som fagligheden, og derfor byder aftentimerne på samvær i husgruppen og kulturcafé, hvor vi optræder for hinanden. Der er også Middag i sandet, hvor hele højskolen tager til Ajstrup Strand og bader, spiser, laver bål og synger højskolesange. Derudover kommer alle de spontane indslag, der opstår i løbet af en uge, og som vi sammen stabler på benene.

Testrup Højskole arrangerer Augustkurset i samarbejde med bestyrelsen for Testrup Højskoles elevforening. Kurset har tradition for at tiltrække mange tidligere elever, men er åbent for alle. Erfaringsmæssigt er aldersspændet 20-30 år.

Kursusleder: Simon Axø

LINJEFAG

Du skal ved tilmelding angive en 1., 2. og 3. prioritet. Tildeling af linjefag sker efter først-til-mølle-princippet. Det linjefag, der er oplyst i din bekræftelse, er det linjefag, du deltager på under Augustkurset.

Ordlaboratoriet – skrift, poesi og billedkunst

Underviser: Hanne Matthiesen

Kan et ord være et billede? Kan en tekst blive til en skulptur? Og hvad sker der, når vi klipper sproget i stykker, maler det op på et lærred eller syer det ind i stof? På dette hold dykker vi ned i et boblende og poetisk krydsfelt, hvor billedkunst og ord smelter sammen. Vi skal ikke skrive pæne essays eller digte, men bruge skrift og statements som visuelle elementer, poetiske lag og rå energi. Ugen vil være spækket med ret kropslige undersøgelser af sproget. Du kommer til at arbejde eksperimenterende med:

  • Collage & blackout poetry: Vi stjæler, klipper og omformer eksisterende tekster.
  • Ekspressivt maleri: Med inspiration fra ikoner som Basquiat maler vi med store armbevægelser, lag på lag og overstregninger eller lader sproget gå i opløsning à la Cy Twombly.
  • Grafisk tryk og broderi: Vi skærer skarpe budskaber i linoleum eller griber nål og tråd og lader ordene tage form i et taktilt håndværk.
  • Rumlige installationer: Her rykker vi ordene helt ud af de sædvanlige rammer og lader dem indtage skolens rum.

Vi henter inspiration fra både ind- og udland: Fra Gudrun Hasles sårbare stavefejl og Christopher Wools monumentale ordskulpturer til Astrid Gjesings poesi, gadekunst, Kasper Bonnéns rumlige værker og Tracey Emins lysende neon-statements.

Du behøver ikke at være en haj til at tegne eller en mester i at skrive. Det vigtigste er lysten til at eksperimentere, lege med sproget og med materialerne og give dine tanker en visuel stemme.

Venteliste.

Dans: Kroppen som arkiv

Underviser: Johanna Malene Geiger

Kroppen er en beholder for uendeligt mange oplevelser, erfaringer og drømme – et mangfoldigt arkiv af inspiration og fordybelse. På dette års Augustkursus skal vi dykke ned i kroppens hukommelse og skabe bevægelser og danse ud fra din krops historie. Vi skal danse autofiktion frem og lade levet liv blive indholdet i vores danse. Hvilke erfaringer ligger præsente i kroppen, og hvordan (gen)opleves de, når vi giver dem kroppens sprog at fortælle med? 

Vi skaber sammen et trygt opdagelsesrum, hvor der er plads til den enkelte krops historier. Vi bruger forskellige metoder af både improvisation og koreografi til at åbne op for bevægelser, der kan indfange og kropsliggøre de billeder eller stemninger, vi arbejder med. Vi arbejder alene, i par og sammen, og hele ugen er selvfølgelig badet i en understrøm af heftig danseglæde og begejstring over alt det, som kroppen kan udtrykke. 

Alle uanset bevægelseserfaring kan være med.

Spinoza – positivitetens grænser

Underviser: Björk Mo Van Dijk

I årets filosofikursus dykker vi ned i en tænker, der viser sig overraskende aktuel i dag: Benedict de Spinoza. Han skriver i en tid præget af religiøs forfølgelse, gudsfrygt og en voksende beherskelse af naturen. Over for samtidens forestillinger beskriver han en radikalt positiv verden, hvor alt, hvad der findes, er del af den samme natur og udtrykker en kraft til at fortsætte, påvirke og blive påvirket. Men hvor bliver manglen, sorgen og ødelæggelsen af i en filosofi, der insisterer på livets kraft?

På kurset undersøger vi positivitetens grænser hos en af filosofihistoriens mest radikale tænkere. Hos Spinoza er vi friest, når vi forstår de kræfter, der bestemmer os. Men vi er ofte bevidste om vores begær uden at kende deres årsager. Hvordan kan menneskets stræben efter at bestå vende sig mod sig selv? Hvorfor begærer vi det, der gør os mindre frie? Og hvordan bliver håb, frygt, vrede og afmagt til politiske kræfter?

Gennem originaltekster, film og aktuelle problemstillinger bevæger vi os fra natur og begær til etik og politik. Undervejs spørger vi, om Spinozas livsbekræftende filosofi kan rumme menneskelig skrøbelighed, lidelse og en verden i krise. Hvordan kan mennesker, som Spinoza påpeger, kæmpe for deres trældom, som var det deres frelse?

Keramik: Vasens anatomi 

Underviser: Maja Vibe Højgaard

Med pensler, tusser, saks og tape skal vi tegne, male, klippe og klistre vaser og sætte dem sammen på ny. Vi skal kigge på gamle amfora-vaser og nye IKEA-vaser, remixe, bytte ud og til sidst: BYGGE vaserne i ler! Vi skal bygge nogle store vaser, så vi kan opleve vaserne med vores kroppe og ikke kun hænderne. For vaser har både fødder, mave, skuldre og ører – og måske får din vase et ansigt? Vaserne når ikke at blive brændt i løbet af ugen, men til gengæld har vi flere dage at arbejde i, og du vil få masser af vejledning i at bygge store emner i ler.

Husk arbejdstøj og -sko.

Den lille snedker

Underviser: Torben Riis

På dette linjefag lærer du at arbejde med dine hænder. Du lærer at måle, tilskære og bruge forskellige værktøjer, og du kommer til a
t arbejde med træ som byggemateriale. Du får mulighed for at afprøve dine tekniske færdigheder og udvikle dem under faglig supervision. Derudover får du indblik i en vifte af værktøjstyper og lærer at bruge dem.

Foruden de praktiske kundskaber får du kendskab til klassiske håndværksteknikker og deres udbredelse. Formålet med linjefaget er at styrke din frembringelseslyst, din nysgerrighed på håndværk og dit mod på at bruge hænderne.

teater: Alter ego – masker og spil

Underviser: Helle Sikjær Axø

Alle har et alter ego; et andet jeg, som adskiller sig markant fra den person, vi er til daglig. Måske har du en iboende diva eller Dario, en Mefisto eller superhelt, som trænger til at se dagens lys og blive forløst? Vi laver vores egne teatermasker, som hjælper os med at udtrykke vores nye karakterer med krop og stemme på gulvet. Masken tilbyder kamuflering, noget vi kan gemme os bag. Det gør paradoksalt nok, at vi tør træde frem, spille større, synge højere og sige og gøre noget, vi ellers ikke turde. 

Kom og find din indre Mr. Hyde eller Ziggy Stardust, når vi sammen transformerer os, undersøger og leger os frem til nye sider af os selv og slipper dem løs foran et publikum.

Elektronisk musik og fiktive verdener

Underviser: Jonathan Woetmann Paulsen

Bag de rødglødende øjne, skjult bag solbriller, gemmer sig historien om Kavinsky, der døde i en bilulykke i sin røde Ferrari Testarossa i 1986, men 20 år senere genopstår som blåhudet zombie og elektronisk musiker. I nattens zenit, i måneskæret på landevejen, står Kavinsky nu i telefonboksen og ringer til sin kæreste fra fortiden: “I’m gonna tell you something you don’t want to hear. I’m gonna show you where it’s dark but have no fear”. Kavinsky bruger sin kunstnerpersona som inspirationskilde til at male sit musikalske univers og fortælle historier. Andre elektroniske musikere og kolleger til Kavinsky, som Daft Punk og The Weeknd, samt andre legendariske musikere, som Beyoncé og David Bowie, har alle udnyttet fiktive verdener, alter egoer og karakterer i deres musikalske virke. 

På dette linjefag kobler vi elektronisk musik, sammenspil og historiefortælling. Med udgangspunkt i den elektroniske musik dykker vi ned i musik, som har brugt fiktive midler til at skabe nye verdener. Vi tænder synthesizere og drumpads og lærer at bruge dem som guddommelig inspiration, og vi skriver og synger om vores egne karakterer og verdener. 

Vi håber, at inspirationen opstår, når vi gennem synthesizerens rødglødende lys ser et glimt af Kavinskys øjne og portaler til andre verdener.

Skriv: Spøgelser og den elastiske virkelighed

Underviser: Kajsa Balk Møller

Hvad er et spøgelse? Noget, der bliver ved med at være til stede, men kun på en måde. Noget uden krop, som alligevel kan sætte sig i verden: i et hus, i et menneske, i en ting eller i en sø.

I denne skriveworkshop læser vi blandt andet værker af Olga Tokarczuk, H.C. Andersen, Hiromi Itō og Signe Gjessing. Hos dem findes en verden, hvor godt og ondt, rigtigt og forkert, synligt og usynligt, menneske og plante, levende og dødt ikke nødvendigvis står hver for sig. Noget kan være én ting og samtidig på en måde også være noget andet.

Olga Tokarczuk skaber forbindelser mellem mennesker, natur, historie, drømme og en fælles psykisk virkelighed, hvor erfaringer kan bevæge sig mellem mennesker, tider og fortællinger. Derfor ser vi også på drømmen sammen med spøgelset. Spøgelser og drømme har det tilfælles, at de begge er besøgende fra et sted, vi ikke selv kan gå ind i, men som alligevel trænger ind i vores virkelighed. De kommer med billeder, følelser og muligheder, som ikke nødvendigvis kan oversættes til ét enkelt svar. Hos H.C. Andersen river skyggen sig løs fra kroppen og bliver et selvstændigt individ. Hos Hiromi Itō glider menneske og plante, det døde og det levende, ind og ud af hinanden. Hos Signe Gjessing kan sproget selv få verden til at skifte form. Det kosmiske kan stå ved siden af det helt dagligdags, og samtidig findes der i digtene også en anden idé: at noget simpelthen er bestemt. Som om ordet ikke bare er noget, der beskriver verden, men at det faktisk skaber den.

Vi undersøger også, hvordan spøgelset lever videre i sproget. Noget kan spøge, noget kan være spøgelsesagtigt, man kan være hjemsøgt eller føle sig besat, bære på noget fra et andet menneske eller se verden gennem en andens blik. Sproget er også fuldt af spor efter andre mennesker. Vi arver ord, billeder, blikke og forestillinger og ser verden gennem dem. Vi skal skrive tekster, hvor virkeligheden får lov til at bøje sig, hvor ting kan skifte kategori, og hvor et ord får mere magt, end det burde have. Hvor sproget får lov til at hjemsøge det, som det beskriver. Vi skal også spøge i hinandens tekster. Oversete ting kan pludselig hjemsøge, vokse sig større, dukke op igen, skifte form eller pludselig betyde noget helt andet. Vi skal ikke nødvendigvis forsøge at afgøre, hvad et spøgelse er, for det tror jeg ikke selv er muligt. Men vi skal undersøge, hvad der sker, når noget får lov til at være flere ting på én gang.

(Dette er ikke en horrorworkshop, medmindre det er det, du gør det til.)

Musikalsk dekonstruktion

Underviser: Benedikt Holm Lange

I musik har vi tendens til at være autoritetstro mod originale versioner af den musik, vi spiller. Vi risikerer dermed at miste den magiske vitalitet i musik: at to performances aldrig er ens, men altid gennemstrømmes af de samlede subjektive oplevelser, særtræk og forforståelser, der er til stede i orkesteret. I dette linjefag vil vi ikke forsøge at krystallisere musikstykket til en urokkelig søjle, men i stedet omfavne livemusikkens iboende livskraft, og gøre sangen til vores egen. Hvad sker der, når et elektronisk dance-nummer fremføres på nylonstrenge i et skovbryn? Hvad sker der, når en romantisk jazzstandard føres ind i et metallisk cyberpunk-univers? Hvad hvis trommerne ikke er det bærende rytmeinstrument? Eller hvis ingen i orkestret spiller akkorder? Og hvad hvis vi helt dropper øvelokalet, men søger musikken i verden omkring os?

På musikalsk dekonstruktion arbejder vi med meningsdannelse og fortolkning inden for musik, og vi undersøger gennem leg og eksperimenter, hvorfor vi spiller, det vi gør, og hvilke nye aspekter kommer til syne i et musiknummer, hvis vi tør vende det lidt på hovedet. Vi dropper aflytning og efterligning, men arbejder i stedet aktivt med at skabe vores egne versioner af eksisterende musik, og tilføre tekster ny betydning og relevans gennem sammenspil, arrangement og performance.

Anti AI – analog på den fede måde

Underviser: Lotte Bækgaard

Er du også træt af sloppy AI-æstetik? Vi har dig. På dette kursus raser vi over æstetikken i kunstig intelligens, og gør det bedre. Vi skal fotografere på film og manipulere med billedet, men på den gammeldags måde. Vi gør os umage og lægger ikke syv fingre imellem, at der er tale om konstruktion. Vi skaber billeder, der har en intension, laver lag på lag og klippeklistrer i negativer og papir, inden vi fremkalder stort. Det bliver smukt, udfordrende, eksperimenterende og sjovt.

Vi samarbejder med hinanden, så alle kan være med, uanset om man har arbejdet i mørkekammer før.

Praktiske oplysninger

Indkvartering

Du indkvarteres på værelse med andre kursister og kan i tilmeldingen notere, hvis du har ønsker til, hvem du vil dele værelse med.

Augustkurset er kendetegnet ved en høj grad af hjemlighed og samvær mellem kursister, workshoplærere og elevforeningens bestyrelse. Det vil vi gerne understøtte ved at have mulighed for at indkvartere workshoplærere og medlemmer fra elevforeningens bestyrelse på værelser med kursister. Det kan vi imidlertid ikke gøre uden kursisternes opbakning og godkendelse. Ved tilmelding til kurset spørger vi derfor, om du er ok med at blive indkvarteret sammen med en workshoplærer eller medlem af elevforeningens bestyrelse.

Da accepten skal ske efter kursistens eget ønske, er det helt i orden, hvis du ikke ønsker det. Det er ikke sikkert, at et eventuelt tilsagn betyder, at du bliver indkvarteret med en workshoplærer eller et bestyrelsesmedlem, men blot at du giver tilladelse til det.

Priser

Prisen for at deltage i Augustkurset er 2.500 kr.

Prisen er en totalpris og inkluderer undervisning og undervisningsmaterialer, fuldt ophold, dyne, pude, linned og to håndklæder samt bus mellem Aarhus H (fra DGI-Huset) og Testrup Højskole på ankomstdagen.

Har du købt billet til Augustkurset, er en billet til Elevmødet inkluderet. Du markerer ved tilmelding, om du deltager i Elevmødet.

Betaling

Ved tilmelding til et ugekursus via højskolens hjemmeside modtager du i løbet af et par dage en bekræftelsesmail med en betalingsopkrævning på det fulde kursusbeløb. Kursusbeløbet forfalder til betaling senest otte dage efter modtagelsen af opkrævningen.

Afbestillingsforsikring

Testrup Højskole har et samarbejde med Europæiske Rejseforsikring, hvorigennem vi formidler afbestillingsforsikringer. Ønsker du i forbindelse med din tilmelding at tegne en afbestillingsforsikring, kan du gøre det her.

Afmelding

Depositummet (500 kr. af kursusbeløbet) tilfalder skolen ved afmelding. Ved afmelding senere end én måned før kursets begyndelse tilfalder det samlede beløb skolen. Se højskolens betalingsbetingelser her.

Venteliste

Er kurset overtegnet, kommer du på venteliste og får besked herom i bekræftelsesmailen. Højskolens kontor kontakter kursister på ventelisten i takt med, at der kommer eventuelle afbud. Hvis vi ikke kan få fat i dig, går pladsen til den næste på listen. Det er gratis at stå på ventelisten.

WORKSHOPS

Om eftermiddagen er der workshops, hvis temaer spænder vidt og kan være både skøre, gakkede, kreative, seriøse eller alvorlige.

Du kan glæde dig til, at Elevforeningen offentliggør kursets workshops i foråret 2027. Det er først efter ankomst til kurset, at du vælger workshop.

Der er tradition for, at tidligere elever fra Testrup Højskole står for Augustkursets workshops. Drømmer du om at stå for en workshop, kan du på Elevforeningens hjemmeside ansøge om at blive workshoplærer. Deadline for ansøgninger er søndag den 7. februar 2027.

Har du spørgsmål til ansøgningen om at blive workshoplærer, skal du kontakte Elevforeningens bestyrelse på besty@testrupelev.dk.

ELEVMØDE 6.–8. AUGUST

Når Augustkurset slutter fredag, starter Elevmødet, som er en gensynsweekend for tidligere elever. Der er folkedans, volleyball, fodbold og mange andre aktiviteter i højskolens have. Elevmødet kulminerer med festmiddagen lørdag aften med højskolesang og dans til den lyse morgen. Elevforeningens generalforsamling afholdes i denne weekend. Du kan finde mere information om Elevmødet på Elevforeningens hjemmeside.

Tilmeldingen til Elevmødet er bindende, men hvis du bliver forhindret, skal du skrive til bestyrelsen for Elevforeningen på besty@testrupelev.dk.

Tilmeld dig her