16.11.2024

Teaterforestilling for børn: I GUDER!

Tag familien under armen og kom til teater i Testrup, hvor det vrimler med grimme guder og skumle jætter i en fantastisk historie fra "dengang der var mange guder til i verden". Fra 5 år og opefter.

I GUDER! 

“I GUDER!” er en fabelagtig enmandsforestilling af Jesper la Cour, som spiller samtlige 11(!) roller i en teateroplevelse ud over det sædvanlige. 

Oplev den mægtige krigsgud i aktion, en luskegud, der beder om gode idéer og når kærlighedsgudinden får nok af det hele. Se en kleppert af en hingst hjælpe en gnom af en bygmester. Se en hoppe, der får et ganske særligt og underligt føl og hold fast, når Thor kommer hjem og hører, at Freja skal giftes.

Det er teaterfortælling af højeste karat. Det er sjovt, legende og sprællevende for alle børn og voksne fra 5 år og opefter. 

Idé, iscenesættelse, medvirkende: Jesper La Cour/Det Fortællende Teater

Forestillingen er arrangeret i samarbejde med Testrup Højskoles Skolekreds.

Efter forestillingen inviterer Skolekredsen og Testrup højskole på saft, kaffe og kage i Spisesalen.

Jesper la Cours dialog med ungerne er skøn, fordi han uden forbehold respekterer dem som sine medspillere. Inden for pædagogiske kredse vil man nok kalde hans holdning til børnene for ’anerkendende’. Men den er langt mere end det – den er både tryghedsskabende og grænsesættende.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sted: Teatersalen på Testrup Højskole 

Tid: Lørdag 16. november kl. 13.00

Varighed: 55 min

Entré (inkl. kaffebord): 85 kr. voksen / 60 kr. børn

 

Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd.

Senstart i marts 2025

Vil du på Testrup Højskole i foråret 2025? Senstart 2. marts 2025