Man kan ikke forstå det aktuelle Tyskland, uden at kende landets forhold til sin mørke fortid.
I foredraget vil jeg give en personlig fortælling om den tyske efterkrigshistorie, om arven fra nationalsocialismen, og hvad vi fortsat kan lære af historien. Jeg tager afsæt i min familiebaggrund som barnebarn af Hitlers arkitekt og rustningsminister Albert Speer, og trækker derfra linjer fra den tyske efterkrigshistorie og helt op til nutiden. I stedet for at tolke nationalsocialismen som værende langt væk fra nutidens travlhed, forsøger jeg at bygge bro mellem fortiden og nutiden. Samtidig sigter jeg i foredraget efter at give et indblik i det aktuelle Tyskland, og de konflikter, som landet fortsat er præget af. Først ved at inddrage det historiske blik, kan vi forstå landets videre udvikling, således min tese.
Foredraget ligger i forlængelse af dokumentarfilmen “Min morfar, Hitlers ven”, som blev vist på DR2, men publikum behøver ikke at have set filmen. Jeg trækker også på nogle teser fra min bog ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede”, som udkom hos Gads forlag i 2021.
Dato: 09.10.2024
Tidspunkt: kl. 19.30-21.00
Entré (inkl. kaffebord):
100 kr. / 50 kr.**
** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds
Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.
Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.
Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd. Billetlinket findes i bunden af denne side.