04.02.2025

Klimadiplomati i en usikker verden

Mens temperaturen stiger, og klimaforandringerne kan mærkes overalt på kloden, har diplomatiet stadig sværere ved at finde fælles fodslag. Man fristes til at spørge, om FN overhovedet er et relevant forum for at løse menneskehedens største udfordring til dato? Hør, hvordan vi er endt her, hvad vi kan gøre, og hvorfor FN måske stadig har en rolle at spille i kampen mod klimaforandringerne.

Klara Christensen er tidligere diplomat og har flere års erfaring med internationalt klimadiplomati, både ved de årlige klimaforhandlinger og som udsendt i Colombia. Hun arbejder nu i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med den ukrainske regering for at accelerere omstillingen væk fra russiske fossile brændsler og hen mod vedvarende energi.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arrangementet starter kl. 19.30.

Entré (inkl. kaffebord):

100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Er du medlem af Elevforeningen, så kontakt skolen for at modtage en rabatkode til billetsalget.

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.

 

Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd. Billetlinket findes i bunden af denne side.

Senstart i marts 2025

Vil du på Testrup Højskole i foråret 2025? Senstart 2. marts 2025