13.05.2025

Koncert med Kiosk

Kiosk er et Aarhus-baseret band, der arbejder i krydsfeltet mellem poesi og musik. Kiosk bestræber sig på at skabe koncerter præget af nerve, nærvær, eftertænksomhed og legesyge. Publikum bliver inviteret ind i et rum, hvor både tekster og musik forsøger at skabe mening i en stadig mere vanvittig, vild og skæv virkelighed. Sangene er spændt ud imellem hverdagens gentagne trummerum, den daglige drift af børn og bil og hus, drifterne, lysten, lyset, hudsulten og en moderne virkelighed, hvor den ene krise synes at overtage for den næste.

Det musikalske univers er inspireret af jazz, latin og pop. Kiosk består af Maj Ørskov (tekst og sang), Rasmus Hvelplund (saxofon), Andreas Ohrt (klaver/synth), Anders Boye (kontrabas) samt Severin Perc (perkussion/trommer). Alle sange er komponeret af bandet i fællesskab og teksterne er skrevet af Maj Ørskov.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arrangementet starter kl. 19.30.

Entré (inkl. kaffebord):

100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Er du medlem af Elevforeningen, så kontakt skolen for at modtage en rabatkode til billetsalget.

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.

 

Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd. Billetlinket findes i bunden af denne side.

Senstart i marts 2025

Vil du på Testrup Højskole i foråret 2025? Senstart 2. marts 2025