28.01.2026

Foredrag: Hvad gør kunstig intelligens ved os?

Kritisk og nysgerrigt foredrag med algoritmisk kunstner og teknologiformidler Ada Ada Ada.
Foto: Simon Læssæe
I dette kritiske og nysgerrige foredrag gennemgår algoritmisk kunstner og teknologiformidler Ada Ada Ada, hvordan kunstig intelligens-teknologier som ChatGPT, Copilot og mange andre rent faktisk fungerer, og hvilken påvirkning det har på os. For spørgsmålet er: Hvad gør kunstig intelligens ved os? Ved planeten? Ved vores medielandskab? Ved vores økonomi? Og ikke mindst: Hvad gør den ved os mennesker?
Vi kigger blandt andet på forskning, der viser at teknologien er bygget til at manipulere os, hvordan kunstig intelligens er trænet af udsatte arbejdere i det globale syd, og på de usynlige måder hvorpå det diskriminerer mod kvinder og minoriteter. Der er også særligt fokus på, hvordan kunstig intelligens påvirker vores klima og miljø, vores kritiske og kreative sans og vores mulighed for at finde pålidelig viden.
Foredraget afsluttes med en spørgerunde, hvor der tages udgangspunkt i publikums egne erfaringer, undren og viden om kunstig intelligens.
Foto: Simon Læssøe

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arrangementet begynder kl. 19.30 i Store sal.

Entré (inkl. kaffebord):

100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Er du medlem af Elevforeningen, så kontakt skolen for at modtage en rabatkode til billetsalget.

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.

 

Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd. Billetlinket findes i bunden af denne side.

Sommerkurser 2026

Nu kan du tilmelde dig sommerkurserne 2026.