Ny mark: Testrup Højskole vokser videre efter os
Af Anna Geertsen
Denne artikel er ikke udtryk for Testrup Højskoles holdning. Artiklen er blevet til som en del af undervisningen i valgfaget Journalistik på Testrup Højskole, hvor højskoleelever prøver kræfter med forskellige journalistiske discipliner. Spørgsmål eller kommentarer rettes til højskolelærer og underviser i Journalistik Sille Kirketerp Berthelsen på sille.kirketerp@testrup.dk.
På et markareal bag skolen er et nyt projekt sat i gang. Et projekt der skal vokse vildt og grønt, og langt ud i fremtiden. Anna Geertsen har talt med højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg.
I dag går vi ind i vores 19. uge her på skolen. Det betyder, at vi om fire uger er på vej videre, og gør plads til sommerens ugekurser og senere efterårsskolen. Jeg tænker på, at skolen for mig, formentlig altid vil se ud som den gjorde netop dette forår. Med Fuglsang som omdiskuteret fælles dagligstue, udsigt til støjvolde fra Verdens ende og med det tidligere Vesterhus som Kunstens Hus (der først indvies officielt i morgen).
Jeg tænker på, hvordan det så ud, da teatersalen tidligere var en lilla gymnastiksal, da elever lå i skyggen fra store piletræer i haven, eller da man kunne skue langt over marker fra Verdens ende.
Meget har ændret sig mange gange før vi flyttede ind på skolen i januar, og på samme måde vil meget også ændre sig i fremtiden. Et nyt projekt, som allerede er i gang, finder sted bag baghaven, hvor skolen har opkøbt 4,3 hektar mark. Mark som jeg forestiller mig kan være grobund for mange meningsfulde ting i fremtiden.
Nikolaj Voldum Ahlburg er underviser på Testrup Højskole i valgfagene genopdagelsen og gå, hvor han arbejder med naturformidling og naturdannelse. En udfordring i det arbejde er, at der omkring Testrup er meget landbrugslandskab og meget lidt natur. Det skal der forhåbentlig laves om på nu. Men det er ikke så let, som man kunne ønske sig.
Marken har nemlig tidligere været konventionel mark med intensiv drift. Det er et landbrugsareal, og i Danmark er landbrugsarealer underlagt landbrugspligt. Det betyder, at skolen er forpligtet til at blive ved med at dyrke jorden. Men hvordan kan man gøre det på en mere grøn og meningsfuld måde?
“I oktober sidste år fik jeg en ny nabo, som hedder Nikolai Voss. Det viste sig, at han har en uddannelse inden for regenerativ landbrugsdyrkning og havde været i gang med at lave en lille smule fødevareproduktion på en anden højskole. Jeg begyndte at prikke til ham og høre, om han ikke skulle lave noget på Testrup” fortæller Nikolaj Voldum Ahlburg. Og Nikolai Voss var klar.
Der er mange store planer og drømme for arealet. For nu er det sådan, at skolen, grundet lovgivningen, er tvunget til at fortsætte forpagtningsaftalen med den tidligere forpagter, der vil fortsætte med at dyrke en stor del af arealet i år. Men en del af marken, 2000 kvm, lejes af Nikolai Voss, og er aftestningsareal for regenerativ landbrugsdyrkning. Og nu bliver det lidt teknisk. For i regenerativ landbrugsdyrkning ligger en jordyrkningsform, der har til formål at vende den gradvise nedbrydning af jorden, der foregår lige nu til en opbygning. I det konventionelle landbrug ødelægges strukturerne i jorden, når jorden vendes og pløjes. For at holde jorden i live, tilføres hele tiden gødning. I det regenerative landbrug vender man ikke jorden, men lader jorden være, og passer på den.
Nikolai Voss arbejder med market gardening. Til det er 2000 kvm relativt meget, da alt skal gøres med håndkraft. Ved market gardening har man en meget koncentreret dyrkning af højværdiafgrøder. Det er afgrøder med stor næringsværdi og høj salgspris.
“Det handler om, at bruge landbrugsarealet og den landbrugspligt, som skolen er underlagt, på en god og grøn måde, der kan blive til en egen fødevareproduktion med afgrøder som køkkenet kan aftage direkte, og med processer, som såning og høst, som kommende elever kan inddrages i.” fortæller Nikolaj Voldum Ahlburg.
Det er ikke til at sige, hvor det ender, men tilbage til de helt store drømme for hele arealet, håber Nikolaj Voldum Ahlburg på, at en tredjedel af arealet kan blive fritaget for landbrugspligten og få lov til at vokse i skov eller på anden måde vild natur, en anden tredjedel kan blive til frugthave, måske også med græssende dyr, og den sidste tredjedel kan være forskellige små regenerative landbrug, som det Nikolai Voss er i gang med at lave netop nu.
“Vi skal finde former og måder at fremme en grøn og bæredygtig dagsorden på skolen, og jeg tror, at de her 4,3 hektar, kan blive omdannet til noget enestående, fantastisk. Et samarbejde mellem natur, fødevareproduktion og højskole.” fortæller Nikolaj Voldum Ahlburg.
Som nævnt tidligere, vender man ikke jorden ved regenerativ landbrugsdyrkning, og derfor er vendingen det første spadestik, den forkerte til at beskrive det, der netop er sat i gang på markarealet bag skolen. Men sat i gang er det, og nu, hvor vores tid på skolen snart er forbi, varmer jeg mig ved forestillingen om, hvordan det markareal, vi gennem dette forår har kigget på fra støjvoldene bag skolen, kan se ud, hvis vi kommer på besøg en dag om 20 år.
