Store kor er der, hvor man mærker suset af fællesskabet! Der er tradition for, at flertallet deltager – fra de helt uprøvede sangere over til dem, der måske har korerfaring på højt plan. Repertoiret er 3-4 stemmige melodiske sange med rytmisk og harmonisk bund fra flyglet. Vi mødes en gang om ugen i skolens største og smukkeste rum!
Store kor er et fag for sig torsdag aften og ligger udenfor de andre valgfag på skemaet og kan derfor vælges til som et ekstra musikalsk element i dit højskoleophold.