Keramik - Testrup
Valgfag

Keramik

I keramikværkstedet kommer du til at opleve metamorfosen på nærmeste hold: fra råt og vådt ler til den færdigbrændte krukke, skål eller figur. Kærligheden til håndværket er grundlag for alt arbejdet, uanset om det er en skulptur eller en brugsting, du er i gang med. Du kommer til at arbejde med forskellige teknikker som drejning, pladeteknik og modellering og stifter bekendtskab med alle formgivningens, glaseringens og brændingens processer. Håndværket bliver det fundament du står på, mens du udvikler dit personlige udtryk og skaber noget der er brugbart og unikt. Der vil være en del fælles øvelser og opgaver på holdet, men også tid til selvstændigt arbejde.

undervisere

Lars Koue Mogensen
Lars Koue Mogensen
Underviser i keramik og på kunstlinjen. Uddannet på seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde. Har i årenes løb medvirket i diverse udstillinger inden for keramik/skulptur og fotografi.
Link: lkm.dk
Hanne Matthiesen
Hanne Matthiesen
Underviser i keramik, billedkunst og på kunstlinjen. Uddannet på Århus Kunstakademi. Hanne arbejder som keramiker og billedkunstner på sit eget atelier i Århus. Udstiller og holder workshops hjemme og internationalt.
Tag og skriv! og Åndens Liv er udskudt til 2022
Grundet forlængelse af de landsdækkende restriktioner, er vi desværre nødsaget til at udskyde de to januarkurser Tag og skriv! og Åndens Liv til 2022.
Er du tilmeldt et af kurserne, vil du modtage yderligere information fra skolen snarest.