Testrup Højskole - Sommerkursus med litteratur - Tag og læs!
25.07.2021 - 31.07.2021

Tag og læs! – De smukke og de gale

Sommertopmøde om nordisk litteratur i samarbejde med Nordisk Råds Litteraturprissekretariat 25.-31. juli 2021

”Er jeg gal eller ikke?” spørger fortælleren sig selv i Strindbergs En Dåres Forsvarstale. Og konkluderer, at det ved den gale aldrig selv.

Til gengæld er det ikke usædvanlig, at den gale ser sig selv som et geni.

Således også Knut Hamsun, da han tilsluttede sig nazismens vanvid. Længe før erklærede han sig selv for ”lysgal” og beskrev en nærmest erotisk besættelse af ild.

I Skandinavien er vi kendt for at være beherskede og kolde som vejret, og alligevel er vores litteratur fyldt med vanvid, vold og vrede.

Den største galskab, kærligheden, har drevet den ene romankarakter efter den anden fra sans og samling – fra Strindbergs dåre over den promiskuøse fortæller i Niels Henning Falck-Jensbys Techno til suicidale Jonas i islandske Auður Ava Ólafsdóttirs roman Ar.

Et endnu friskere eksempel er den forelskede unge mand, Nathan, i finske Monika Fagerholms Hvem slog Bambi ihjel. Et liberalistiske, individualistisk overklassesamfund kaster et slør over fornuften, og gruppedynamikker ude af kontrol driver de ”fine knægte” i byen til at begå gruppevoldtægt. Kronologien er sprængt, historien kommer til os i et flimmer af stemmer og tanker, og galskaben og skylden skubbes rundt mellem de involverede.

Hvem er de gale, og hvem er de fornuftige? Er det de hvide, rige turister i Jonas Eikas Efter Solen, der jagter en lykke, der er all inclusive, eller de mexicanske beach-boys med deres okkulte ritualer på stranden om natten?

Er vanviddet hos systemerne eller hos dem, der prøver at bryde fri? At udpege de vanvittige kan også være et spørgsmål om magt og positionering. Men er du smuk nok i din galskab, kalder vi det kunst.

 

KURSUSLEDERE

Christian Dorph og Ingrid Nymo

Programtilrettelæggelse i samarbejde med Sofie Hermansen Eriksdatter

Det nye Tag og læs!

Det nye Tag og læs!

Tag og læs! er i forandring. 2021 bliver et vemodigt farvel til Montanas Litteraturpris, som vi har været glade for og stolte over at uddele i 14 år. Vi har fået lyst til at se ud over Danmarks litterære grænser og invitere vores nordiske naboer indenfor. Derfor har vi indledt et samarbejde med Nordisk Råds Litteraturprissekretariat for at fordybe os i de nominerede til denne store pris. Det bliver starten på et nyt kapitel for vores traditionsrige kursus, nu som et sommermøde med alt, hvad det indebærer af foredrag, debatter og arrangementer, samtaler under piletræerne i Testrups have og dans i de lyse aftentimer med fadølsanlæg og kulørte lamper. Det bliver et Tag og læs!, både som du kender det og som noget helt nyt: varmere vejr, større udsyn og med nordisk litteratur i fokus.

Vi glæder os!

 

Det nye Tag og læs!

program

 
Vi har glædet os til at præsentere det her brag af et program for første nordiske sommertopmøde med blandt andre de to sidste modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris: finlandssvenske Monika Fagerholm (2020) og Jonas Eika (2019), og ikke mindre end fem af de forfattere, der er nomineret i 2021: norske Vigdis Hjorth, svenske Andrzej Tichý, grønlandske Niviaq Korneliussen og danske Asta Olivia Nordenhof og Ursula Andkjær Olsen.
 
Dagsprogrammet bliver offentliggjort senere.

Medvirkende

Monika Fagerholm, forfatter (Finland). Foto Niklas Sandström
Monika Fagerholm, forfatter (Finland). Foto Niklas Sandström
Suzanne Brøgger, forfatter (Danmark)
Suzanne Brøgger, forfatter (Danmark)
Jonas Eika, forfatter (Danmark)
Jonas Eika, forfatter (Danmark)
Andri Snær Magnason, forfatter (Island)
Andri Snær Magnason, forfatter (Island)
Ursula Andkjær Olsen, forfatter (Danmark)
Ursula Andkjær Olsen, forfatter (Danmark)
Vigdis Hjorth, forfatter (Norge)
Vigdis Hjorth, forfatter (Norge)
Niviaq Korneliussen, forfatter (Grønland)
Niviaq Korneliussen, forfatter (Grønland)
Asta Olivia Nordenhof, forfatter (Danmark)
Asta Olivia Nordenhof, forfatter (Danmark)
Andrzej Tichý, forfatter (Sverige). Foto Carla Orrego Veliz
Andrzej Tichý, forfatter (Sverige). Foto Carla Orrego Veliz
Ida Marie Hede, forfatter (Danmark). Foto Tine Bek
Ida Marie Hede, forfatter (Danmark). Foto Tine Bek
Sara Abdollahi, kritiker, essayist (Sverige)
Sara Abdollahi, kritiker, essayist (Sverige)
Iben Mondrup, forfatter (Danmark)
Iben Mondrup, forfatter (Danmark)
Terje Dragseth, forfatter, kritiker (Norge). Foto Steinar Buholm
Terje Dragseth, forfatter, kritiker (Norge). Foto Steinar Buholm
Anders Abildgaard, forfatter (Danmark)
Anders Abildgaard, forfatter (Danmark)
Niels Rønsholdt, komponist (Danmark)
Niels Rønsholdt, komponist (Danmark)
Kamilla Löfström, kritiker (Danmark). Foto Lizette Kabré
Kamilla Löfström, kritiker (Danmark). Foto Lizette Kabré
Jørgen Haugan, lektor, forfatter (Norge)
Jørgen Haugan, lektor, forfatter (Norge)
David Jacobsen Turner, litteraturredaktør (Danmark)
David Jacobsen Turner, litteraturredaktør (Danmark)
Elisabeth Friis, lektor, kritiker (Danmark). Foto Kajsa Gullberg
Elisabeth Friis, lektor, kritiker (Danmark). Foto Kajsa Gullberg

Praktiske oplysninger

Indkvartering

Værelserne er placeret parvist omkring en entré og et badeværelse eller med eget bad og toilet. Det er også muligt at sove på sovesal. Priserne er totalpriser og indbefatter undervisning, fuldt ophold inklusiv sengelinned og håndklæder, bus mellem Aarhus H (fra DGI-huset) og Testrup Højskole på ankomst og afrejsedage, undervisningsmaterialer samt madpakke til hjemrejsen.

Priser

Dobbeltværelse: kr. 4.800,-
Enkeltværelse: kr. 6.000,-
Tillæg for værelse med eget bad og toilet: kr. 500,-

 

Dagkursist: kr. 3.600,-
Inklusiv alle måltider, aftenarrangementer mv. på skolen.

 

Sovesal: kr. 1.800,-
Studerende under 30 år og medlemmer af elevforeningen kan indkvarteres på sovesal. Kopi af studiebevis sendes til testrup@testrup.dk. Medbring selv sengelinned og håndklæde.
(Prisen kan ikke kombineres med andre rabatter.)

 

Som medlem af Testrup Højskoles skolekreds eller elevforening kan du deltage på kurset med 15 % rabat. Gør opmærksom på dit medlemskab, når du tilmelder dig.

Afmelding

Depositum tilfalder skolen ved afmelding. Ved afmelding senere end én måned før kursets begyndelse tilfalder det samlede beløb skolen. Se højskolens betalingsbetingelser her.

Tilmeld dig her
Kom med på Lærermødet 28.06-02.07.2021
Et seminar for alle med interesse for skolens opgave og sprog. Glæd dig til spændende oplæg, nye samtaleformater, dannelsesværksteder og fælles undren.