Nordisk sommerseminar i samarbejde med Nordisk Råds Litteraturprissekretariat
Hvis man tager et snapshot af verden nu, ulmer mørket og uroen alle vegne – med krig, oprør, recession, klimakrise og atomtrussel. På samme tid har magien gjort sit indtog i kunst og litteratur.
Forfattere arbejder med ritualer, tænker i forskudte verdener og dykker ned i magiens troper og formsprog med religiøse figurer som nonner, trolde, vølver. Eller genopvækker fortidens magiske udstødte; heksene, de kloge koner, orakler og profeter.
Åbner magien samtidslitteraturen mod nye verdensforståelser, løsninger og håb? En ny sensibilitet? Eller er det udtryk for eskapisme, flugt fra en døende verden og dens overflod af problemer?
Det og meget mere skal vi undersøge, diskutere og læse os ind på under Tag og læs! Fokus er også i år den nordiske litteratur i samarbejde med Nordisk Råds Litteraturprissekretariat.
Tirsdag aften kan du glæde dig til en enestående sangaften ved pianist og komponist Jacob Anderskov og sanger Marie Laurette Friis.
Deres projekt for sangaftenen handler om at geninstallere kunsten i fællessangen, og omvendt.
“Sange, som vi har sunget i mange år, indrammer vores liv. Når vi synger eller hører dem, genfinder vi kontakt med følelser og livsvilkår, som vi har kendt på tidligere tidspunkter i vores liv, mens sangene har fulgt os. For mig gælder dette især årstidssangene i den danske sangskat. De rammer noget dybt i mig omkring, hvad det vil sige at være menneske i det landskab, det lys og det vejr, som er blevet os givet. Årstiderne dengang og nu smelter sammen i genforeningen med sangene.” – Jacob Anderskov.
Jacob Anderskov er én af Danmarks vigtigste pianister og komponister indenfor moderne jazz. I 2018 blev han nomineret til Nordisk Råds Musikpris, og han har modtaget fem Danish Music Awards Jazz for: “Årets komponist 2013”, “Årets overraskelse 2003”, “Årets nye navn 2002” med Doctor Structure samt “Årets overraskelse” og “Årets nye navn” 2004 for Pasborg-Mockunas’ Toxikum.
Maria Laurette Friis er en de af mest originale sangskrivere, multiinstrumentalister og improvisatorer i Danmark, som man blandt andet kender fra Tys Tys, Fritz Fontana Ensemble og John Cage-hyldesten ”Suddenly, Silence”, og fra sine samarbejder med Jomi Massage, Pamelia Kurstin (US), Jakob Bro og Jørgen Leth.

Værelserne er placeret parvist omkring en entré og et badeværelse eller med eget bad og toilet. Det er også muligt at sove på sovesal. Priserne er totalpriser og indbefatter undervisning, fuldt ophold inklusiv sengelinned og håndklæder, bus mellem Aarhus H (fra DGI-huset) og Testrup Højskole på ankomst og afrejsedage, undervisningsmaterialer samt madpakke til hjemrejsen.
Dobbeltværelse: kr. 5.100,-
Enkeltværelse: kr. 6.300,-
Tillæg for værelse med eget bad og toilet: kr. 500,-
Dagkursist: kr. 3.900,-
Inklusiv alle måltider, aftenarrangementer mv. på skolen.
Sovesal: kr. 2.000,-
Studerende under 30 år kan indkvarteres på sovesal. Kopi af studiebevis sendes til testrup@testrup.dk. Medbring selv sengelinned og håndklæde.
(Prisen kan ikke kombineres med andre rabatter.)
Særlig pris for medlemmer af Testrup Højskoles skolekreds eller elevforening:
Dobbeltværelse: kr. 2500,-
Sovesal: kr. 1350,-
(Prisen kan ikke kombineres med andre rabatter.)
Som medlem af Testrup Højskoles skolekreds eller elevforening har du endvidere mulighed for at deltage på kurset med 15 % rabat på enkeltværelse eller som dagkursist.
Gør opmærksom på dit medlemskab, når du tilmelder dig.
Testrup Højskole har et samarbejde med Europæiske Rejseforsikring, hvorigennem vi formidler afbestillingsforsikringer. Ønsker du i forbindelse med din tilmelding at tegne en afbestillingsforsikring, kan du gøre det her: Link til køb af Afbestillingsforsikring
Depositum tilfalder skolen ved afmelding. Ved afmelding senere end én måned før kursets begyndelse tilfalder det samlede beløb skolen. Se højskolens betalingsbetingelser her.
Du kan downloade vores brochure for Tag og læs! – uro og magi her.