30.06.2024-06.07.2024

Kierkegaard – Frihedens tænker

Sammen med en række af landets skarpeste Kierkegaardlæsere, tager vi på opdagelse i et tankeunivers, der aldrig stopper med at vække genkendelse, forundring og overraskelse.

Spørgsmålet om frihed tilhører et af de allerstørste filosofiske temaer. Er jeg et autonomt individ, der skaber mit eget liv, eller er jeg styret af ydre faktorer som biologi eller kultur?

Kierkegaard er frihedens tænker. Men med frihed følger begrænsninger. Den ultimative frihed støder på ansvaret og angsten og mit livs muligheder har brug for virkelighedens nødvendigheder for at realisere sig.

For Kierkegaard er spørgsmålet om frihed ikke et alternativ mellem en selvberoende vilje og en mekanisk determinisme. Frihed er for Kierkegaard et komplekst område: det er menneskets gave og betingelse – den er fantastisk og forfærdelig. For frihed er ikke frihed til selv at kunne bestemme livets udfald; det er frihed til at vove livet: ”har jeg vovet forkert, nuvel, så hjælper livet mig med straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig så?”

Du kan se frem til en uge i højskolens tegn med fællessang, fantastisk mad, forførende foredrag og spændende diskussioner. Sammen med en række af landets skarpeste Kierkegaardlæsere, tager vi på opdagelse i et tankeunivers, der aldrig stopper med at vække genkendelse, forundring og overraskelse.

 

KURSUSLEDERE
Peter Aaboe Sørensen og Tobias Hjertmann Laursen

FOREDRAG

Tone Goren Dandanell, filosof og tidligere højskolelærer
Tone Goren Dandanell, filosof og tidligere højskolelærer
"Faret Vild i Den Samme Skov": eksistens og frihed hos Kierkegaard og Schelling
Joakim Garff, centerleder
Joakim Garff, centerleder
"Altsaa: at staae ene – ved den Andens hjælp" – Kierkegaards pædagogiske paradoks
Søren Fauth, lektor
Søren Fauth, lektor
Hinsidens den filologiske vævestol og de afslebne rullesten. Uforfærdet tænkning med Nietzsche, Schopenhauer og Kierkegaard som ledsagere
Lilian Munk Rösing, lektor
Lilian Munk Rösing, lektor
Fri os fra overjeget og alle dets gerninger
Henrik Jøker Bjerre, lektor
Henrik Jøker Bjerre, lektor
Om at gøre sig fri – Kierkegaard og Freud om forlæns erindring
Søren Gosvig Olesen, lektor
Søren Gosvig Olesen, lektor
Kierkegaard, fræk, fri og fransk
Ingrid Ank, akademileder
Ingrid Ank, akademileder
Hjertefrihed
Christian Hjortkjær, højskolelærer
Christian Hjortkjær, højskolelærer
Dydens smalle sti og 'Troens trange Vei' – Kierkegaard ved afgrunden
Cæcilie Varslev-Pedersen, postdoc
Cæcilie Varslev-Pedersen, postdoc
Den ind-viklede frihed: Hegel og Kierkegaards kritik af moderne autonomi
Hannah Lang, ph.d.-stipendiat
Hannah Lang, ph.d.-stipendiat
Frihed og fødthed. Kierkegaard og Arendt
Iben Damgaard, lektor
Iben Damgaard, lektor
Frihed og identitet
Tobias Hjertmann Laursen, hæjskolelærer
Tobias Hjertmann Laursen, hæjskolelærer
Valg og fortvivlelse i Joachim Triers "Reprise"
Peter Aaboe Sørensen, undervisningsadjunkt
Peter Aaboe Sørensen, undervisningsadjunkt
Tankefriheden som livsledsager – Kierkegaard og Arendt

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Indkvartering

Værelserne er placeret parvist omkring en entré og et badeværelse eller med eget bad og toilet. Det er også muligt at sove på sovesal. Priserne er totalpriser og indbefatter undervisning, fuldt ophold inklusiv sengelinned og håndklæder, bus mellem Aarhus H (fra DGI-huset) og Testrup Højskole på ankomst og afrejsedage, undervisningsmaterialer samt madpakke til hjemrejsen.

PRISER

Dobbeltværelse: kr. 5.100,-

Enkeltværelse: kr. 6.300,-
Tillæg for værelse med eget bad og toilet: kr. 500,-

 

Dagkursist: kr. 3.900,-
Inklusiv alle måltider, aftenarrangementer mv. på skolen.

 

Sovesal: kr. 2.000,-
Studerende under 30 år og medlemmer af elevforeningen kan indkvarteres på sovesal. Kopi af studiebevis sendes til testrup@testrup.dk. Medbring selv sengelinned og håndklæde.
(Prisen kan ikke kombineres med andre rabatter.)

 

Som medlem af Testrup Højskoles skolekreds eller elevforening kan du deltage på kurset med 15 % rabat. Gør opmærksom på dit medlemskab, når du tilmelder dig.

Afbestillingsforsikring

Testrup Højskole har et samarbejde med Europæiske Rejseforsikring, hvorigennem vi formidler afbestillingsforsikringer. Ønsker du i forbindelse med din tilmelding at tegne en afbestillingsforsikring, kan du gøre det her:  Link til køb af Afbestillingsforsikring

AFMELDING

Depositum tilfalder skolen ved afmelding. Ved afmelding senere end én måned før kursets begyndelse tilfalder det samlede beløb skolen. Se højskolens betalingsbetingelser her.

Brochure

Download brochuren for Åndens liv – Kierkegaard – Frihedens tænker her.

Tilmeld dig her
Book en rundvisning

Er du nysgerrig på Testrup Højskole? Du er velkommen til at kigge forbi og få en rundvisning.