Åbent foredrag

19.02.2020
Katrine Wiedemann

– At nytænke

 

Der findes næppe nogen mere selfmade woman i dansk teater end Katrine Wiedemann. Hun har aldrig gået på nogen teaterskole eller instruktøruddannelse og er 100 % autodidakt. Ikke desto mindre er hun en af de mest succesrige instruktører i den danske teaterverden. Det hele begyndte, da hun som 22-årig bragede igennem med "Mordernes Nat" i 1992. Siden har hun rystet en lang række store succeser ud af ærmet. Hendes anerkendelse rækker ud over Danmarks grænser. Hun har flere gange optrådt som instruktør i bl.a. Sverige (Dramaten), Norge og Tyskland. Og så har hun skrevet bogen "Ved Gudernes bord" om hendes forhold til teater. På Testrup Højskole vil hun inddrage publikum i sit arbejde med at fortolke klassiske tekster.


PRAKTISKE OPLYSNINGER
Arrangementet begynder kl. 19.30 og slutter kl. 22.00.
 

Entré (inkl. kaffebord):
100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. - og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.


Sted:
Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet