Åbent foredrag

26.09.2019
Anders Haahr Rasmussen

– EN FANDENS MAND

Anders Haahr Rasmussen (f. 1979) er journalist, forfatter og foredragsholder bosat på Nørrebro i København. Han skriver primært for Zetland og Dagbladet Information. Derudover arbejder han som tenniskommentator for Eurosport og DR og er vært på Radio24syvs Wimbledon-programmer. Han er medstifter af og fungerende redaktør på Rabarberbladet. Bag sig har han en cand.publicgrad fra Syddansk Universitet og en MA i sociologi fra The New School for Social Research.

 

Med udgangspunkt i bestselleren En fandens mand fortæller Anders Haahr Rasmussen sin egen historie om at være hvid, heteroseksuel mand i en feministisk tidsalder. Anekdoter fra soveværelset kobles med humor og bid til større samfundsproblemer. Det handler om homofobi og mandevenskaber. Om at føle sig truet af #metoo, men samtidig se kampagnen som en gevinst. I det hele taget om hvordan man som mand kan få stor glæde ud af feminisme. Men også om de frustrationer, der kan opstå, når der ikke altid er sammenhæng mellem teori og praksis. Når man helst skal have skovhuggerskæg, store overarme og en selvsikker hånd i forførelsesspillet, men samtidig ikke må kigge på kvinders bryster eller gøre noget uden tilladelse. Det personlige er politisk i et foredrag, som de færreste kan gå fra, uden både at føle sig truffet og set.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arrangementet begynder kl. 19.30 og slutter kl. 22.00.

 

Entré (inkl. kaffebord):
100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. - og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.


Sted:
Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet

Anders Haahr Rasmussen