Åbent foredrag

05.11.2019
Peter Øvig

– Min mor var besat

I november 2016 døde forfatteren Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Også bogens titel stod lysende klar for ham: Min mor var besat.
Under foredraget fortæller Peter Øvig om at vokse op som barn af en psykisk syg, ligesom han giver et billede af de mange andre traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i barndommens parcelhuskvarter.

Men han beretter også om, hvordan noget begyndte at gå i skred i ham selv, da han under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, og han selv røg ind i en alvorlig depression – præcis som sin mor. Et par måneder senere, i januar 2018, blev Øvig indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet.

Da han efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arrangementet begynder kl. 13.30 og slutter kl. 16.00.

 

Entré (inkl. kaffebord):
100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. - og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.


Sted:
Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet

 

Peter Øvig