Foredrag med Poul Duedahl

23.08.2017
Universaltid

Hvad er klokken?


Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider og sengetider - og man skulle jo helst heller ikke komme for sent på arbejde. Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden gjorde landet til en del af en verden med tidszoner. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. Foredraget fortæller om tidsopfattelsens danmarkshistorie – fra den første introduktion af uret og frem til i dag – og bygger på første bind i den serie, ’100 danmarkshistorier’, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag i de næste syv år. Tag med på en tidsrejse med Poul Duedahl, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Arrangementet begynder kl. 19.30-22.00.

 

Entré (inkl. kaffebord):
60 kr. / 30 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. - og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.


Sted:
Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet