Sangaften med Jørgen Carlsen - Testrup
Arrangement

Sangaften med Jørgen Carlsen

Den nye højskolesangbog

Sagt på moderne dansk er højskolesangen en reality-booster. Den skaber nærvær og opmærksomhed ved at fortælle os, at virkeligheden ikke er noget, man skal finde ud af. Den er noget, man skal leve sig ind i. Det gælder, hvad enten vi synger om de lyse nætter, om kyndelmisse, der slår sin knude, eller om at elske den brogede verden.

Som formand for det udvalg, der redigerer den netop udkomne Højskolesangbog, vil Jørgen Carlsen løfte sløret for de overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af nye højskolesange. Han vil også byde på smagsprøver på sange, som er at finde i den nye sangbog.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Arrangementet begynder kl. 19.30 og slutter kl. 22.00.

Entré (inkl. kaffebord):
100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.


Sted:
Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet

Tag og skriv! og Åndens Liv er udskudt til 2022
Grundet forlængelse af de landsdækkende restriktioner, er vi desværre nødsaget til at udskyde de to januarkurser Tag og skriv! og Åndens Liv til 2022.
Er du tilmeldt et af kurserne, vil du modtage yderligere information fra skolen snarest.