Vores forestillinger om køn og seksualitet er under hastig forandring, og der er stor debat om, hvordan vi skal forstå hinanden. Foredraget fører os igennem vores fælles kulturelle seksuelle historie – fra urtidens frugtbarhedsgudinder til nutidens MeToo, kropsaktivisme og LGBT+bevægelser. Ønsket er at give en nuanceret forståelse for, hvor vores forestillinger om køn og seksualitet stammer fra, og hvordan de har ændret sig gennem tiderne.
Foredraget vil give nye perspektiver i arbejdet med at finde og forstå sig selv i den tid, vi lever i, og bidrage med nye vinkler på de mange ofte ubevidste kulturelle forventninger til køn, krop og seksualitet, de fleste af os oplever, lider under og har. I sidste ende vil det også skabe en fælles platform, hvor alle kan mødes i dialog trods forskelligheder – historien er vi nemlig fælles om.
Morten Ramsland er forfatter til romaner som Hundehoved og Lyskabinettet samt en række børnebøger. Oversat til 20 sprog. Modtager af bl.a. De Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og DR Romanprisen.
Arrangementet starter kl. 19.30.
Entré (inkl. kaffebord):
100 kr. / 50 kr.**
** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds
Er du medlem af Elevforeningen, så kontakt skolen for at modtage en rabatkode til billetsalget.
Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.
Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.
Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på, at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd. Billetlinket findes i bunden af denne side.