Foredrag

Emma Holten – Feministisk økonomi

Feministisk økonomi – hvad er vi værd?

Vi får fremlagt økonomi som en uanfægtelig sandhed. Det hedder sig, at det beløb, som står på ens bankkonto, afspejler ens værdi, for det øvrige samfund. Og derfor er det hierarki, penge skaber logisk, fair og naturlig. Men ligesom resten af samfundet har økonomi en historie, som ikke kan skilles fra alle de typer af diskrimination, der har præget menneskets tid her på jorden. Mens nogle tjener penge uden at arbejde, arbejder andre uden at tjene penge. Feministisk økonomi er en kritik, der med udgangspunkt i alle menneskers lige værd, forsøger at komme til bunds i historiens uretfærdigheder, så vi sammen kan skabe noget bedre. Hør Emma Holten fortælle om, hvordan vi kan anskue økonomien og hinanden for en mere bæredygtig og fair måde.

PRAKTISKE OPLYSNINGER (BEMÆRK TIDSPUNKT)

Arrangementet starter kl. 13.30.

Entré (inkl. kaffebord):

100 kr. / 50 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds

Er du medlem af Elevforeningen, så kontakt skolen for at modtage en rabatkode til billetsalget.

Medlemskab af Skolekredsen kan tegnes ved at tilmelde dig her.

Årskontingentet som medlem af Skolekredsen er 150 kr. – og 50 kr. for hvert ekstra medlem af den samme husstand.

 

Er der billetter tilbage, kan der købes entré i døren. Vil du være sikker på, at kunne deltage i arrangementet, så køb din billet på forhånd. Billetlinket findes i bunden af denne side.

Book en rundvisning

Er du nysgerrig på Testrup Højskole? Du er velkommen til at kigge forbi og få en rundvisning.