Medarbejdere

Simon Axø 

Født 1981. Forstander. Cand.mag. i Idéhistorie og samfundsfag fra Aarhus og Københavns Universiteter. Har tidligere undervist i Politisk Teori og Idéhistorie på Statskundskab på Københavns Universitet. Simon medvirker jævnligt i radio- og tv-programmer om filosofiske emner og er engageret stemme i den offentlige dannelsesdebat som foredragsholder, debattør, klummeskribent mv. Han underviser ofte på skolens filosofilinje. Simon var viceforstander på Testrup Højskole fra 2015-2017.

Frank Beck Lassen 

(På orlov efteråret 2017) Født 1975. Underviser på filosofilinjen og i livsfilosofi. Frank var elev på Testrup Højskole i foråret 1996. Ph.D. i Idéhistorie fra Afdeling for Idéhistorie på Aarhus Universitet. Frank har redigeret bøger og tidsskrifter om Hans Blumenberg, Reinhart Koselleck og Quentin Skinner samt skrevet artikler og anmeldelser til Archiv für Begriffsgeschichte, Contributions, Philosophy & Social Criticism, Distinktion, Slagmark, ARR, Filosofiske studier. Har senest udgivet Den franske encyklopædi - artikler i udvalg.

Tone Frank Dandanell 

(Vikarierer for Frank Beck Lassen i efteråret 2017) Født i 1987. Underviser på filosofilinjen og i livsfilosofi. Cand. Mag. i Filosofi og Teologi fra Aarhus og Københavns Universiteter. Ph.d. studerende i Filosofi ved Aarhus Universitet. Medstifter af Selskab for Filosofisk Feminisme og fast bidragsyder til det digitale tidsskrift Eftertryk.

Steen Larsen 

Født 1960. Lærer i billedkunst og på kunstlinjen. Uddannet på Den Frie Kunstskole i Odense samt Darlington College of Arts, UK. Ud over at være højskolelærer på Testrup er Steen udøvende maler med atelier i Århus. Han har udstillet rundt omkring i Danmark.

Morten Grimstrup 

Født 1987. Underviser i fagene identitet og resonans samt på filosofi- og musiklinjen. Elev på Testrup Højskole i foråret 2010. Cand.mag i Musikvidenskab og Kønsstudier fra Københavns Universitet og University of Cape Town. Redaktør på Friktion – magasin for køn, krop og kultur. Har tidligere undervist i Populærmusikstudier og Musikhistorie på Københavns Universitet, samt Kønsstudier på Grundtvigs Højskole.

Lars Koue Mogensen 

Født 1959. Lærer i fagene keramik og fotografi og på kunstlinjen. Uddannet på seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde. Har i årenes løb medvirket i diverse udstillinger inden for keramik/skulptur og fotografi.

Thomas Zeuthen 

Født 1964. Underviser på musiklinjen samt i fagene kor og kammerkor. AM’er fra Vestjysk Musikkonservatorium, suppleret med uddannelse på Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg. Erfaren korleder, pianist og trompetist i div. orkestre. Når han ikke underviser i musik, dirigerer Thomas kor og kammerkor og arbejder til tider som instruktør og konsulent. Han er som regel at finde bag knapper og computere i skolens lydstudie.

Anne-Grethe Severinsen 

Født 1965. Lærer på musiklinjen og i fagene store kor og musiktilvalg. Uddannet i musikvidenskab. Har spillet og sunget i forskellige sammenhænge, fra bigband til balleband, over Vocal Line til klassisk kor. Musikalske fokusområder: korledelse og -arrangement, sangskrivning og kreative processer, vokalarbejde, rytmisk træning, pop og r’n’b med stor lyd, hiphop, jazz, groove. Og i øvrigt alt hvad der er god fælles energi på.

Thorbjørn Krogshede 

Født 1970. Lærer på musiklinjen og i faget fysisk grundtræning. Cand.mag. i filosofi og musikvidenskab. Thorbjørns uddannelse udspringer af en livslang forelskelse i musikken som livsåbner. Han har tilbragt mange år på landevejene og i diverse pladestudier med bandet Under Byen og det postrock-inspirerede Thunderbear. Derudover har Thorbjørn komponeret musik til kortfilm, teater, højskolesange med mere. Højskolelivet udvikler en naturlig trang til fest, så balkan og elektronisk musik fylder meget i hans kompositoriske bevidsthed.

Christian Dorph 

Født 1966. Underviser på skrivelinjen og i skriveværkstedet. Cand.phil. i dansk og uddannet på Forfatterskolen. Debut som forfatter i 1992 med digtsamlingen 'Et stykke tid'. Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1996. Han har skrevet ti bøger, digte og romaner og har været formand for forlaget Arena. I 2005 udsendte han kriminalromanen 'Om et øjeblik i himlen', skrevet sammen med forlagsredaktør Simon Pasternak, Gyldendal. Tredje bind i serien, 'Jeg er ikke her', udkom i 2010. Bøgerne er oversat til syv sprog og solgt til filmatisering. Senest udsendte Christian digtsamlingen 'En drøm om kærlighed' (Gyldendal 2013).

Pernille Abd-El Dayem 

Født 1985. Underviser på skrivelinjen. Pernille er uddannet fra Forfatterskolen i 2012 og Bachelor i Litteraturvidenskab. Pernille debuterede med den meget anmelderoste Inden for revet, Gyldendal, 2015. Pernille har bl.a. været redaktør på Donna Wood-genskrivninger, Arena, og har skrevet tekster til Allons-Y, billedkunstneren Hanna Heilmanns tvKunst-udsendelse på DR K.

Mads Eslund 

Født 1975. Underviser på skrivelinjen. Mads var elev på Testrup Højskole i foråret 1996 og bor nu i Oslo. Afgang fra Forfatterskolen 2003. Mads er medlem af Kunstrådet i Aarhus Kommune og arbejder som fast underviser og afdelingsleder ved Talentskolens Forfatterlinje – Dansk Center for Kunstnerisk Talentudvikling, Næstved. Desuden er han kunstnerisk leder af Nordisk samtidspoesifestival i Hamar, Norge. Han debuterede i efteråret 2005 med digtsamlingen "Stærkt røde sokker til slidte blå jeans", og i december 2015 udgav han den konceptuelle digtsamling "imnothererepresentinghardbodies".

Theis Ørntoft 

(Gæstelærer i efteråret 2017) Født 1984, uddannet på Forfatterskolen (2009), debuterede i 2009 med ’Yeahsuiten’ og har seneste udgivet ’Digte 2014’ (Gyldendal 2014) Theis Ørntoft var fast underviser på skrivelinjen i 2014. ’Digte 2014’ er oversat til svensk og norsk er blandt andet hædret med Michael Strunge-Prisen.

Gitte Krogsbæk Schriver  

Født 1960. Underviser på teaterlinjen samt i fagene x-rum og teatertilvalg. Herudover studievejleder. Bachelor i Æstetik og Kultur og i Musikvidenskab. Tidligere skuespiller i improvisationsgruppen "Alt på et Bræt". Arbejder til tider som instruktør, konsulent og underviser ved andre kulturelle institutioner og i erhvervslivet og fagbevægelsen. Lærer på Testrup siden 1991.

Helle Sikjær 

Født 1984. Underviser på Teaterlinjen og i faget dukkeværksted og -animation. Elev på Testrup Højskole i foråret 2006. Cand.mag. i Dramaturgi, Teatervidenskab og Performancestudier fra hhv. Aarhus og Københavns Universitet. Diplom fra den fysiske scenekunstskole DRD – Skolen for musik, dans og teater, 2009. Tidligere ansat på C:NTACT på Betty Nansen Teatret samt instruktørassistent på Teater Refleksion. Tidligere skuespiller i Teaterselskabet PSV. Helle har undervist unge i teater siden 2012 og har arbejdet med visuelt og fysisk teater, site specific teater, animationsteater, skuespilteknik, poetisk teater, devising og cross-over genrer som performance og musikteater.

Johanna Malene Geiger 

Født 1984. Underviser i fagene living yolates, performance og dans. Cand.mag. i Teatervidenskab og performancestudier fra Københavns Universitet. Uddannet danser i Berlin samt Living Yolates intruktør. Johanna har undervist i alt fra mandeyoga til kreativ børnedans, fra bevægelsesimprovisation for studerende på Aarhus Universitet til performance på højskolesommerkurser. Samarbejder som danser og performer med performancekunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen og det moderne klassiske ensemble LYDENSKAB. Derudover har Johanna medvirket i værker af Kitt Johnson, Pipaluk Supernova samt egne produktioner i duoen WinGer.

Elin Vestergaard 

Født 1954. Underviser i fagene litteratur, fortællinger, dansk for udlændinge og læseværkstedet på skrivelinjen og er også studievejleder på højskolen. Cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt litteraturhistorie. Tidligere skuespiller ved teaterværkstedet ”Den Blå Hest”. Optræder på og uden for Testrup Højskole som historiefortæller.

Hanne Matthiesen 

Født 1960. Lærer i keramik og billedkunst. Uddannet på Århus Kunstakademi. Arbejder fuldtids med projekter indenfor billedkunst. Udstillinger og workshops såvel indenfor som udenfor landets grænser. Eget atelier i Århus.

Peter Vingum  

Født 1993. Lærer i faget friluftsliv og madkunstner i højskolens køkken. Elev fra Testrup Højskole i 2014. Har beskæftiget sig med fødevareproduktion og udeliv fra barnsben og har gennem sit virke i landbruget og via akademiske projekter opbygget et stort kendskab til landbokulturen i Danmark. Studerer Agrobiologi, på Aarhus Universitet og bruger ellers tiden på sejlads, orienteringsløb, køkkenhave, musik, træ, læderhåndværk og overnatning i det fri.

Malte Bang 

Født 1990. Underviser i politik. Kandidatstuderende på Statskundskab på Aarhus Universitet. Har blandet andet været ungdomspolitiker, demonstrationsarrangør, kandidat til folketings- og EU-parlamentsvalg, praktikant i EU-parlamentet og aktivist i en række forskellige sammenhænge.

Helle Ehlers 

Født 1974. Forretningsfører. Kontoruddannet inden for regnskab, salg og indkøb, merkonom i personaleudvikling. Helle har tidligere arbejdet med salg, indkøb, administration, økonomi, udveksling og praktik i udlandet hos bl.a. Studenterhus Århus, Aarhus Universitet og Danmark-Amerika Fondet.

Gitte Wind 

Født 1972. Højskolesekretær. Har læst fransk på Aarhus Universitet og senest taget fagjournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Gitte Wind kommer fra et job hos Dansk Pædagogisk Forum, hvor hun har beskæftiget sig med konferencevirksomhed, bogsalg, forlagsarbejde samt været journalistisk medarbejder på det pædagogiske tidsskrift 0-14. Gitte tager imod i forkontoret og sidder klar ved telefonen, når du ringer til højskolen.

Anna Riisgaard Nielsen 

Født 1990. PR- og kommunikationsmedarbejder. Bachelor i filosofi og kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet. Har tidligere arbejdet på Aarhus Universitet og som freelancejournalist.

Torben Riis Meyer 

Født 1972. Torben er pedel og uddannet tømrer i 1992 og ansat på Testrup Højskole siden 2011. Har i flere år bygget scene for Wilhelmsborg festspil og Aarhus Studenterrevy. Fodboldtræner i den lokale klub, TMG og elsker spinning. Torben bor i Mårslet med kone og børn.

Jesper Jelling 

Født i 1974. Uddannet Pølsemager i 1995 og Levnedsmiddelteknikker 1999. Har arbejdet i kød- og fiskebranchen i 20 år. Fritidsinteresser er løb, pilates, ski, madlavning og familie. Er gift med Joanna og har to børn Hannah og Viggo.

Dorthe Jelling 

Født 1969. Oldfrue. Dorthe startede på skolen januar 2006. Sammen med Karin Andersen står hun for rengøring og vask på højskolen. Det er også oldfruerne, der sørger for potteplanter og friske blomster på hele skolen. Dorthe bor selv i Testrup.

Nina Lind Balslev 

Født i 1980. Køkkenleder. Nina er BA i Kunsthistorie samt Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Glæden ved madlavning førte dog i 2005 videre til uddannelsen som ernæringsassistent. Under uddannelsen var Nina i praktik i Testrups køkken, hvor hun har været ansat, siden hun blev færdiguddannet. Nina underviser desuden i faget Verdensmad og om både sin undervisning og sin mad siger hun: "Mangfoldigheden af krydderier og et intenst arbejde med smag er drivkraften i mit arbejde. Jeg elsker at lave mad!" I sin fritid er Nina aktiv på sin mad- og fotoblog "Kunster på køkkenbordet".

Nynne Kjærulff Utoft 

Født 1974. Er ansat som slagter i køkkenet. Nynne underviser i faget verdensmad og uddannet slagter i 1996 fra Slagter Grønvall i Bredballe ved Vejle. Nynne har bl.a. været ansat i COOP som delikatesseleder og i Dansk Supermarked som produktions- og driftsleder gennem 6 år. Med bred erfaring indenfor al produktion af pålæg og kød er Nynnes spidskompetence "Mormorkøkkenet". Det nyder vi alle godt af hver onsdag, hvor der laves mormorklassikere i god stil.

Thomas Lilleris 

Født 1989. Er uddannet kok fra Den Gyldne Hane i Kolding i 2011. Efter et par års ansættelse på Fulgsangcenteret i Fredericia, blev han ansat som kok på Testrup Højskole den 1. november 2013. Thomas er uddannet i det danske klassiske køkken og det er også her hans madhjerte er. Han elsker mangfoldigheden i maden, og synes det er sjovt at arbejde med de gamle gennemarbejdede opskrifter.

Simon Østergaard 

Født 1988. Uddannet kok i 2015 og med passion inden for det franske køkken. Bor i Århus og går op i sin sejlbåd.

Anette Ravn 

Født 1976. Udlært som ernæringsassistent i 2003. Hun bor i Malling sammen med sin mand og deres to børn. I februar 2012 blev hun ansat i køkkenet som flexjobber.

Gry Anita Andreasen 

Født 1977. Er handelsuddannet fra Erhvervsakademiet i Århus i 1997. Efter endt uddannelse arbejdede hun for Dansk Supermarked i 10 år og valgte så at skifte spor til køkken- og kantineområdet. Gry blev ansat som flexjobber i marts 2013 på højskolen.