Faciliteter

Musikhuset

Testrup Højskoles musikbygning er tegnet af arkitektfirmaet, Schmidt, Hammer & Lassen K/S. Bygningen formulerer sig udvendigt med gul tegl, glas og vinduesrammer/dørpartier i gylden træ og fortsætter indvendigt med grundlæggende at bruge samme materialer, suppleret med foyergulvets gråsorte skifersten og de stålbeklædte døre. Materialerne er gedigne og lødige. Det er materialer, der er rare at se på og røre ved, og de sikrer at huset kan tåle at blive brugt og at det vil patinere smukt med tiden.

Musikhuset rummer en koncertsal og 5 øve-sammenspilslokaler, samt et operatørrum, alle rum helt friholdt fra hinanden. 

Arkitektens bestræbelser på at lade arkitekturen ´larme´mindst muligt, mens musikken spiller, er lykkedes. Med store vinduespartiers udsigt til de grønne rum udenfor og kontakten til dagslyset og døgnets gang, giver én en fornemmelse af at være i rå natur – simpel og sanselig.