En sygeplejerske med ondt i maven

En sygeplejerske med ondt i maven

Testrup Højskole var engang sygeplejehøjskole – Thea Maria Lang var engang sygeplejerske. Men lige nu er hun elev på Testrup Højskole. Ikke i forbindelse med sin uddannelse som sygeplejerske – nærmest tværtimod.

AF ANNA RIISGAARD NIELSEN

Thea Maria Lang har altid drømt om at arbejde med teater. Alligevel endte hun i et fuldtidsjob som sygeplejerske. Thea var sygeplejerske i fire år, men var aldrig sådan rigtig glad. En dag blev knuden i maven for stor til, at den kunne ignoreres: ”Jeg sagde mit job op, uden at vide hvad jeg skulle. Men jeg var nødt til at gøre noget farligt for at få et andet blik på hverdagen,” fortæller Thea.

Valget faldt på teaterlinjen på Testrup Højskole. Da Thea Maria Lang i efteråret 2017 startede på højskolen, havde hun dog ikke forestillet sig at være den ældste elev som 28-årig. Thea er faktisk syv år ældre end de fleste elever på Testrup. Og selvom Thea fortæller, at hun ikke mærker den store aldersforskel i forbindelse med fagene, har hun alligevel lært noget af de yngre elever.

At genvinde sin kreativitet

”Jeg har nok lært, at jeg ikke behøver at tænke så rationelt. Eleverne her har et helt andet gå-på-mod og er ikke så bange for at fejle – måske fordi de er yngre,” fortæller Thea. Et gå-på-mod som Thea nu har brug for, når hun tvivler på, om hun har taget den rigtige beslutning. ”Jeg ved ikke, hvor jeg ender. Og det kan godt være angstprovokerende,” fortæller Thea, der har været vant til at tænke hurtigt, praktisk og rationelt i sit tidligere fuldtidsjob som sygeplejerske.

Men Thea kan også give noget til de yngre elever: ”Jeg er ikke lige så bange for at gå glip af noget, som nogle af de andre måske er. Selvom det er godt at få nye venner, er jeg her primært på grund af fagene,” fortæller Thea og fortsætter: ”Så jeg tror, at jeg kan bidrage med en ro og en tryghed, de yngre elever måske ikke finder blandt hinanden.”

Thea forsøger nu at genvinde sin kreativitet og drømmen om at komme til at arbejde inden for teater. ”Jeg er nok i virkeligheden mere kreativ, end jeg har givet mig selv lov til at være i mit voksenliv,” siger Thea. ”Det var bare ikke i sundhedsvæsnet, at jeg følte mig allermest som en fisk i havet,” fortæller hun og afslutter: ”Og så har jeg ikke ondt i maven mere. Det kan man jo tænke over.”