Projekt

Afsluttende projekt

De sidste uger på hvert langt kursus opbryder vi skemaet. Al undervisning foregår nu på linjefagene. Arbejdsformen bliver en anden - mere koncentreret og intensiv, med henblik på et produkt eller en forestilling. Nu er lærerne mere konsulenter end undervisere, og det er elevernes egne ideer der bliver den drivende kraft.

Det er forskelligt, både fra linje til linje og fra år til år, hvad projektugerne munder ud i.

Teater forbereder er én stor eller mange små forestillinger. Det kan være sketches, monologer, pantomime eller regulære teaterstykker, og de kan være skrevet af lærere og/eller elever, eller hentet fra scenkunstens bagkatalog.

Kunst laver en udstilling. De seneste år har det været i forhallen på Aarhus Rådhus. Teknikker, materialer og stilarter kan naturligvis variere.

Musik arbejder hen imod koncerter, eller evt. indspilninger, for de forskellige hold. Nogle gange er det elevernes egne kompositioner, sange og arrangementer, andre gange dykker holder ned i tema, en periode eller en bestemt kunstner.

Filosofi laver nogle gange et tidsskrift, nogle gange en radioudsendelse eller måske en udstilling hvor filosofiske ytringer, citater og billeder blandes til en totaloplevelse.

Skrivelinjen arbejder både med tekst og performance, hen imod en udgivelse af elevernes arbejder - samt med oplæsninger, evt. kombineret med musik til audio-poesi.