#/ Hvor skal Danmark hen?
I sommeren 2010 inviterer Testrup Højskole og Nyhedsmagasinet RÆSON fem af Danmarks mest dagsordensættende tænkere til at besvare det spørgsmål. Vi har inviteret fem særlige gæster, der ugen igennem vil konfrontere os med aktuelle udfordringer i dansk politik. Skal lighed være en central værdi i velfærdsstaten ? Er nutidens sammenhængskraft det samme som tidligere tiders solidaritet? Har Danmark en ansvarlig ungdom, der kan løfte demokratiets for pligtelser? Har religionen generobret sin position i politik? Og kan vi overhovedet overleve som samfund uden en national identitet? En række spørgsmål presser sig på for den interesserede medborger. Vi leverer en stemningsmættet og energisk atmosfære, hvori du får mulighed for at krydse klinger med årvågne og intense samfundsdebattører. På kurset dedikerer vi en hel dag til hver af de 5 gæster, således at deltagerne dagen i forvejen introduceres til den kommende gæst og efterfølgende diskuterer perspektiverne i mindre studiekredse. Derudover byder kurset på en række andre arrangementer, bl.a. aftenforedrag, sangaften, koncert og et brag af en fest. Kurset indledes med et åbningsforedrag af studievært og kommentator Clement Kjersgaard, der grundlagde RÆSON i 2002 og fortsat er bladets udgiver.
#/ Kursusledelse
Clement Kjersgaard, Simon Axø, Thomas Emil Jensen og Frank Beck Lassen.
#/ studieKredse
Eftermiddagene vil byde på fem veloplagte studiekredse, hvor vi fordyber os i de synspunkter, holdninger og udfald dagen har budt på og samtidig forbereder os i tekst og tale på morgendagens gæst. Her er chancen for i fællesskab med kompetente undervisere at fordøje og reflektere over, hvad gæsterne har med i tasken samt at blive klædt på til morgendagens strabadser.
#/ i byen
Vi rykker teltpælene op for en dag og flytter kurset til Smilets By. Under indtryk af byens puls intensiveres kursets energi når Testrup Højskole og Ræson åbner op for politisk debat med borgerne i Århus.
#/ 5 centrale gæster
Johanne Schmidt-Nielsen #/ f. 1984. En af dansk politiks mest markante unge stemmer. Bachelor i socialvidenskab fra RUC. I 2007 valgt ind i folketinget og har her beklædt en lang række ordførerskaber for sit parti. Sidder i en række udvalg, bl.a. Uddannelsesudvalget og Udvalget for Videnskab og Teknologi. Medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg siden 2006 og har derudover deltaget i flere internationale topmødedemonstrationer og aktioneret mod bl.a. Irakkrigen, hatecrime og dansk ligestillingspolitik.
Rune Lykkeberg #/ f. 1974. Siden 2005 weekendredaktør på dagbladet Information og i dag redaktionschef for Weekend og kultur samme sted. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. En skarp iagttager og kritiker af politisk kultur og det danske samfunds udvikling, senest med den meget omtalte og roste bog Kampen om sandhederne fra 2008. Heri giver Lykkeberg bl.a. sit bud på årsagerne til systemskiftet i 2001.
Johannes Andersen #/ f. 1950. Lektor i politologi ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Cand.mag. i samfundsfag og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Engageret og slagfærdig samfundsdebattør med særlig interesse for unges ageren i et moderne demokrati. Aktuel med bogen De barnagtige fra 2009, hvor en ny barnagtighed i ungdomskultur og forvaltningsapparat identificeres. Dermed sættes størrelser som demokrati, ansvarlighed og lysten til politisk engagement til debat.
Henrik Dahl #/ f. 1960. Sociolog, livsstilsforsker, forfatter og samfundsdebattør. Med frækhed, finesse og skarpsyn har han spurgt, hvordan din nabo ville se ud, hvis han var en bil; delt de politiske partier op på nye måder i erkendelse af, at samfundsstrukturen ikke længere giver grobund for de gamle partier og skrevet om typer som krigeren, borgeren og taberen. Seneste udgivelse er Den usynlige verden fra 2008, om den del af vores fysiske verden vi har lært at foragte.
Morten Messerschmidt #/ f. 1980. Cand.jur. og medlem af Europaparlamentet. En fremtrædende yngre figur i dansk politik med skarpe og tydelige holdninger til både indenlandske og internationale emner. Tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti hvor han bl.a. har fungeret som Europaordfører. Opnåede i 2009 det næsthøjeste stemmetal til et dansk EU-parlamentsvalg.
#/ Hvad sKer der ellers
De sene eftermiddage og aftener er derudover krydret med inspirerende indslag. Simon Axø, Thomas Emil Jensen og Frank Beck Lassen kaster et højskoleblik på den politiske slagmark, mens Clement Kjersgaard kommenterer politikkens betingelser i en mediedomineret verden.
#/ KOncertaFten
Suntan Trio er inspireret af komplekse jazzarrangementer. I en kombination af bosnisk herkomst og nordisk lyd har de skabt ’nordiskebalkanlatinjazz’ kompositioner der er helt unikke. Suntan Trio byder på en forrygende koncertoplevelse i en stemningsfyldt atmosfære.
#/ Indkvartering og priser
Dobbeltværelse: 3.850 kr. / Enkeltværelse: 4.700 kr.
Værelserne er placeret parvist omkring en entré og et badeværelse.
Priserne er totalpriser og indbefatter undervisning, fuldt ophold inkl. sengelinned og håndklæder, bus mellem Århus H og Testrup på ankomst- og afrejsedage, gruppebillede af kursisterne, undervisningsmaterialer, evt. udflugt, samt madpakke til
hjemrejsen.
#/ Dagkursist
Uden overnatning: 2.500 kr.
Har du overnatningsmuligheder uden for skolen, kan du blive
dagkursist. Som dagkursist er du naturligvis velkommen til at
deltage i alle måltider, aftenarrangementer mv. på skolen.
#/ Særpris for studerende
Sovesal: 1.600 kr.
Et begrænset antal studerende under 30 år kan indkvarteres
på sovesal. Kopi af studiebevis medsendes ved tilmelding.
» TILMELD KURSET