Testrup Højskole 8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ‘ testrup@testrup.dk

TESTRUP HØJSKOLE

# / Filosofilinjen

filo1


                                                  Foto: Lars Koue Mogensen

At tænke videre...

# / At filosofere er det modsatte af at være overfladisk. Filosofferne stiller sig ikke tilfreds med standardforklaringer på, hvad virkeligheden er. De vil ganske enkelt vide mere om den.

Med tankens hjælp prøver de at arbejde sig frem til en dybere forståelse af virkelighedens verden – både menneskets indre bevidsthedsverden af tanker og følelser, den sociale og kulturelle verden, der har udviklet sig i historiens løb, og den store og ubegribelige naturverden, der strækker sig fra atomets mindste bestanddele til de yderste afkroge af universet.

På højskolens filosofilinje vil vi følge i de store filosoffers fodspor og dele deres appetit på mere viden. Vi vil i fællesskab fordybe os og erhverve en indsigt, som gør os klogere på en række af filosofiens store spørgsmål. Men også en viden om, at vi aldrig bliver kloge nok. Der vil stadig være noget at filosofere videre over… 


#/ UNDERVISERE

#/ Frank Beck Lassen
#/ Bent Mikkelsen
#/ Jørgen Carlsen

 

Filosofi.jpg

 "Ikke hvordan verden er, men derimod at den er, er det mystiske."
Ludwig Wittgenstein (1881-1951)

 

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd."
K.E. Løgstrup (1905-81)  

 

"Man (kan) finde en praktisk filosofi, ved hvilken vi ud fra indsigt i de kræfter og virkemåder, som findes i ilden, vandet, luften, stjernerne og himlen og alle de andre legemer, der omgiver os … kan anvende dem til alt, hvortil de er egnede, og således gøre os til naturens herre og mester."
René Descartes (1596-1650)  

 

"... kun mennesker fyldt med denne eros, dette behov for kærlighed til visdom, skønhed og retfærdighed, er i stand til at tænke."
Hannah Arendt (1906-75)  

 

"Hvad nu, hvis der netop IKKE SKETE NOGET EPOKEGØRENDE DEN 11. SEPTEMBER?"
Slavoj Zizek (1947-) 
 

 

"Ethvert menneske er oprindeligt frit i den betydning, at det spontant kaster sig ud i verden."
Simone de Beauvoir (1908-86)

"Flodbølgen af nøjagtig information og striglet underholdning gør menneskene kvikke og dumme på samme tid."
Theodor W. Adorno (1903-69)

"Man må endnu have kaos i sig for at føde en dansende stjerne."
Friedrich Nietzsche (1844-1900)

"Filosofi er kunsten at danne, at opfinde, at fremstille begreber."
Gilles Deleuze (1925-95)

"Det bekendte er sjældent det erkendte."
G.W.F. Hegel (1770-1831)

 

"Af så krumt et træ, som det mennesket er gjort af, kan der ikke tømres noget helt lige."
Immanuel Kant (1724-1804)

 

"Angest kan man sammenligne med Svimmelhed. Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans Øie som Afgrunden. ... Saaledes er Angest ... Frihedens Svimlen."
Søren Kierkegaard (1813-55)

 

"De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre ... alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af."
Karl Marx (1818-83)

 

"Tænk på Testrup."
Jørgen Carlsen (1949-) 

 


Søg

Nyheder


Flere nyheder>RSS Feed

Kalender

<marts 2010>
mtotfls
22232425262728
1234567
891011 121314
15161718192021
222324 25262728
2930311234